Nyhed

Annika Aakjær modtager ligestillingspris

Ethel-prisen er for syvende gang blevet uddelt.

Lørdag den 6. maj blev Ethel-Prisen uddelt under dette års Spot Festival.
Siden 2017 er Ethel-prisen blevet uddelt til “en eller flere personer, der har gjort en særlig indsats for at fremme vilkårene for kvindelige musikere og på den måde været med til at fremme kønsbalancer og diversiteten i det danske musikmiljø.” 
GAFFAs tidligere chefredaktør, Sidsel Thomassen, modtog prisen i 2022. I år tilfalder prisen multikunstner Annika Aakjær. 
Aakjær modtager prisen på baggrund af “beundringsværdigt engagement i kvindelige musikeres vilkår. Med skarp iagttagelsesevne retter hun spotlyset mod problematikker og uretfærdighed.” Prisuddelingenskomiteen begrunder yderligere: “Med sin klare stemme har hun spillet en central rolle for at bane vejen for et bedre, mere inkluderende, mere respektfuldt og mere ligeværdigt musikmiljø.
Med prisen følger en statuette af Malene Bjelke og 25.000 kroner. Prisen blev overrakt af Eva Brems fra komitéen bag prisen.
Modtagere af Ethel-prisen:
2023 - Annika Aakjær
2022 - Sidsel Thomassen
2021 . Jenny Rossander (Lydmor)
2020 - Spillestedet Forbrændingen
2019 - Fallulah
2018 - Hun Solo
2017 - Kristina Holgersen

Priskomitéen består af:

Sidsel Thomassen, tidligere chefredaktør GAFFA, Prismodtager 2022
Jenny Rossander (Lydmor), komponist, sangskriver, sanger, Prismodtager 2021
Anya Mathilde Poulsen, cand. mag., musikformidler og medstifter af Hun Solo, Prismodtager 2018
Charlotte Rørdam, lektor i Musikvidenskab, AU
Anja Følleslev, bestyrelsesleder, ROSA
Mette Bjarløv, Ethel-prisens bestyrelse
Eva Brems, Ethel-prisens bestyrelse

ANNONCE