Nyhed

ABOUT DAMN TIME: Roskilde Festival fuldender programmet for 2023

Roskilde Festivals program fuldendes med offentliggørelsen af mere end 100 navne.

Dagen er endelig kommet. Roskilde Festival har netop annonceret de sidste mere end 100 navne til sommerens festival, og det fulde program er hermed offentliggjort. 69 af de nye navne – herunder også navnet på Orange-åbneren – hører til festivalens musikprogram, mens 42 navne føjes til Art & Activism-programmet. Blandt de mange nye artister findes to nye hovednavne: Det amerikanske pop-ikon Lizzo og den uhyre populære Atlanta-rapper Latto.

Festivalgæsterne kan derudover se frem til koncerter med blandt andre Loyle Carner, Greentea Peng, Electric Wizard, Rokia Koné og Busta Rhymes, mens der også føjes nyere danske stjerneskud som Guldimund, Fraads og Afskum på programmet.

Lizzo gav også koncert på Roskilde Festival i 2019. Hendes optræden modtog seks funklende stjerner fra GAFFAs anmelder, der mente, at det var en af festivalens bedste koncerter det år. Nu får kæmpestjernen bag hits som ”About Damn Time” og ”Truth Hurts” mulighed for at gentage succesen.  


Atlanta-rapperen Latto vandt tilbage i 2016 det amerikanske realityprogram ”The Rap Game”. Det er dog særligt succesen fra de seneste to år (herunder singlen ”Big Energy”), der har sikret rapperen en plads på den internationale rapscene og nu også Roskilde Festival i 2023.

Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, fortæller i en pressemeddelelse følgende om tankerne bag årets musik- og aktivistprogram:

- Vi vil gerne vise vores deltagere styrken og potentialet i at tro på utopier og drømme om en bedre verden og fremtid. Den tro kan opstå alle steder på festivalen: fra Lizzos enestående popfest på Orange Scene til en debat om livsafgørende frihedskamp eller i en linedance, hvor vi alle danser i takt med et fælles mål.


De nye navne til musikprogrammet 2023:

Lizzo (US)

Latto (US)


Blæst (DK)

Busta Rhymes (US)

Charlotte Adigéry & Bolis Pupul (BE)

D-Block Europe (UK)

Electric Wizard (UK)

Greentea Peng (UK)

Loyle Carner (UK)

Rokia Koné (ML)

Two Shell (UK)

Young Lean (SE)

Abji_Hypersun feat. Moraya (INT)

Adédèji (NG)

Afskum (DK)

Animistic Beliefs (NL)

August Rosenbaum (DK)

Aunty Rayzor (NG)

Baby Volcano (INT)

Backxwash (CA)

Big Joanie (UK)

Biig Piig (IE)

Caroline (UK)

Chat Pile (US)

Chupame El Dedo (CO)

Coco Em (KE)

Courtney Marie Andrews (US)

Dal:um (KR) Dry Cleaning (UK)

Ethel Cain (US) Fraads (DK)

Francesca Burattelli (DK)

Ghetto Kumbé (CO)

Guldimund (DK)

Gyedu-Blay Ambolley (GH)

Harvey Sutherland (AU)

Ivorian Doll (UK)

Jake Blount (US)

Kassi Valazza (US)

King Kami (BR)

Koloah (UA)

Léon (SE)

Liniker (BR)

Luedji Luna (BR)

Lyra Valenza (DK)

Metteson (NO)

Militarie Gun (US)

Minyo Crusaders (JP)

Newa (GE)

Pankisi Ensemble (GE)

Phloem (DK)

Piri (UK)

Pongo (AO)

Rachel Noon (US)

Ruslan Mays (UA)

Shaé Universe (NG)

Sisso & Maiko + Rehema & Asher Tajiri (XX)

Siti Muharam (TZ)

Sofie Birch (DK)

Son Rompe Pera (MX)

Sorry (UK)

Sugar (DK)

Temp-Illusion (IR)

TXC (ZA)

Uncle Waffles (ZA)

Uniform (US)

Wargasm (UK)

Yunè Pinku (XX)

Zuli (EG)

 

ANNONCE