Nyhed

Distortion Ø fuldender programmet

Distortion er klar med sit fulde program bestående af 36 acts

Udover at fuldende programmet afslører Distortion også Distortion Ø’s fire nye scener: Rave, Forest, Sunrise og Shadow, som er dedikeret til hver sin elektroniske musikgenre. 

Distortions stifter, Thomas Fleurquin, fortæller at formålet bag Distortion Ø er at skabe en højtid, hvor gæsternes sjæl kommer ud over kroppens begrænsninger. Distortion Ø går ligeledes i 2023 flere skridt dybere ind i visionen om at skabe Nordeuropas store transformative skov-rave. Stadig med verdens stærkeste navne inden for alternativ elektronisk musik, fortæller han. 

- Især technoen har vind under sejlene på den internationale scene, og den tidligere Trance-tunnel omdannes i år til en stor Rave-scene formet som en container-arena. Her spiller festivalens hovednavn Charlotte de Witte, som er verdens største navn indenfor genren lige nu. Sunrise spiller melodisk techno ind i solopgangen, med blandt andet tyske Kollektiv Turmstrasse. På Forest-scenen spilles der varm hypnotiserende house-musik og udsøgt storby-disco, med hovednavne som Honey Dijon, The Blessed Madonna og Moodyman, mens den nye, mindre Shadow-scene bliver en totalinstallation med dybe, mystiske trance-toner fra skovens mørkere ånd, lyder det. 


36 artister til Distortion Ø, heraf 17 nye navne

Den københavnske dj & festkonge Jean von Baden spiller for første gang på Distortion Ø, selvom han undervejs i Distortions 25 år lange historie har spillet til alle mulige og umulige slags fester. 

Derudover offentliggør Distortion 16 øvrige danske og tyske acts til årets line up.
Fra den danske scene spiller klubikonet Prom Night på Forest Stage, som sidste år var dj på Countdown-scenen på Roskilde Festival. Også Téa, som blander spacy house med trippy techno, duoen Baime, Azpecialguest, Elliot Litrowski, Jokke og Cirkeline, som er kendt fra den københavnske klubscene er føjet til programmet.


De tre tyske melodisk techno-artister Katzengold fra kollektivet Kom.Bass, som spiller drømmende techno, den feministiske undergrunds-dj Mimizan fra Leipzig og MataHari & Kotterzür i B2B set spiller alle på Sunrise-scenen.

Forest trance-kollektivet Kontoret kuraterer Shadow fredag aften med navnene Filen, Fytogast og Samsnavs. Deres gren af trance-genren er hovedsageligt udviklet i Skandinavien og er et modsvar til den urbane klubkulturs industrielle udtryk.

Det Aarhus-baserede internationale label Pavarti Records præsenterer garvede acts fra det danske trance-miljø lørdag, herunder Jahbo, Onkel Dunkel og deres duo under navnet AudioFools, som begge har været aktive i dansk og internal trance de seneste 20 år.


Alle 36 artister på Distortion Ø 2023 (de 17 nye navne er markeret med kursiv):

Fredag 2. juni 2023

999999999 (IT)
Azpecialguest (DK)
The Blessed Madonna (US)
Charlotte de Witte (BE)
Cirkeline (DK)
Eris Drew & Octo Octa (US)
Honey Dijon (US)
Jokke (DK)
Kontoret presents: Filen, Fytogast & Samsnavs (DK) Mama Snake (DK)
MataHari & Kotterzür (DE)
Mimizan (DE)
Palms Trax (DE)
Prom Night (DK)
Stimming (DE)

Lørdag 3. juni 2023 kl 18-06

ANNA (BR)
Baime (DJ Set) (DK)

Beige (US)
Courtesy (DK)
Danilo Plessow / MCDE (DE)
Elliot Litrowski (FR/DK)
Jean von Baden (DK)
Joseph Disco (DE)
Katzengold (DE)
Kollektiv Turmstrasse (live, DE)
Kush Jones (US)
Monolink (live, DE)
Moodymann (US
Pavarti Records presents: AudioFools, Jahbo & Onkel Dunkel (DK) Téa (DK)
Sama Abdulhadi (PS)
TRYM (FR)

 

 

ANNONCE