Nyhed

FIRST DAYS: Roskilde Festival klar med 44 upcoming navne

Selina Gin og Zar Paulo er blandt dagens annonceringer til First Days-programmet

Kendrick Lamar, Lil Nas X, Rosalía og Christine and the Queens har allerede meldt deres ankomst til sommerens festival. Og i dag kan arrangørerne så føje hele 44 nye talenter til festivalens First Days-program.

Festivalens hovedprogram starter vanen tro onsdag - men allerede tidligere på ugen kan publikum stifte bekendtskab med en række upcoming navne på festivalområdets mindre scener. 

“Etablerede kunstnere som Artigeardit, Blæst, Jada, Mø, Tessa og The Minds of 99 mødte karrierens første store publikum på Roskilde Festivals mindste scener," påpeger Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, i en pressemeddelelse og fortsætter:


"Mange af navnene i årets vækstlagsprogram vil inden længe indskrive sig i den samme liga. Der venter dem et kæmpe boost, når de møder vores opsøgende verdensklassepublikum, og jeg er sikker på, at de vil omsætte det til noget helt særligt.”

Blandt de 44 bands og solister, som i dag føjes til programmet, er der både navne, som du med stor sandsynlighed aldrig har hørt om, og nogle stykker som allerede har tiltrukket sig opmærksomhed på nuværende tidspunkt. det gælder blandt andre Sulka, Selina Gin, Pil, Ida Laurberg og Zar Paulo. Du kan se alle 44 nye navne herunder.

”Roskilde Festival er det sted, hvor unges drømme bliver mødt af liv og substans – det gælder også de unge musikere, der er på vej frem," pointerer Anders Wahrén og uddyber:


"Mange af dem engagerer sig med stor mod, troværdighed og musikalitet i vigtige emner, der optager mange, og som vi bør lytte til og lade os inspirere af - også uden for festivalen. Det er der mere behov for end nogensinde. Derfor kommer man også til at opleve tematikken udfoldet i mange andre sammenhænge på festivalen.” 

Roskilde Festival - First Days 2023

Agnes Hartwich (DK)
Angstskrig (DK)
Aperly High (DK)
Ash Olsen (NO)
August Høyen (DK)
Baloosh (DK)
Dejah Makar (DK)


Deki Alem (SE)
Dibset + Kundo + Merro8 (DK)
Evil House Party (DK)
Excelsior (DK)
Feather Mountain (DK)
Giift (DK)
Girl Scout (SE)
Gorgeous (DK)
Heathe (DK)
Ida Laurberg (DK)
Kalaset (DK)
Kind Mod Kind (DK)
Kindsight (DK)
Kleo (DK)
Mas (DK)
Nakkeknaekker (DK)
Namasenda (SE)
Nausia (DK)
Neon Priest (DK)
Pil (DK)
Pleaser (DK)
Selina Gin (DK)
Situationsfornærmelse (DK)
Sonic Girl (DK)
Stundom (DK)
Sulka (DK)
Tacobitch (NO)
Tarick (DK)
Tarrak (GL)
Tender Youth (DK)
Tuhaf (DK)
Undergrunn (NO)
Ussel (DK)
Yukka (INT)
Zar Paulo (DK)

 

TEMA: Hvorfor har festivalerne pludselig svært ved at rekruttere frivillige?

ANNONCE