Nyhed

Heartland Festival fuldender musikprogrammet

I dag kan Heartland offentliggøre de sidste navne på årets musikprogram.

Med de nye offentliggørelser har Heartland nu offentliggjort det fulde musikprogram, som man kan opleve på festivalen ved Egeskov Slot den 8.-10. juni 2023. Dagens musikpakke tæller Sérgio Mendes, The Cardigans, Oumou Sangaré, Pedro Winter presents Ed Banger XX, Jacob Banks, Lydmor, Pil, I Got You On Tape, When Saints Go Machine, Soleima, Søren Huss, Annika Aakjær, Teitur, Jørgensen/Botes og Zar Paulo.

– Legender, internationale topnavne og morgendagens stjerner er det, der tegner det endelige musikprogram for Heartland 2023. Programmet er mangfoldigt og dynamisk og absolut det stærkeste, vi har præsenteret i festivalens levetid – og jeg er sikker på, at der venter mange magiske øjeblikke på Egeskov Slot til sommer, siger direktør og musikchef Ulrik Ørum-Petersen i en pressemeddelelse. 

I dag kan Heartland også løfte sløret for, hvordan det fulde musikprogram for 2023 fordeler sig over festivalens tre dage.


Torsdag kan man opleve Sting, MØ, Nik & Jay, Jacob Banks, Soleima, Søren Huss, Teitur, When Saints Go Machine, Kind mod Kind, Lucky Lo, Melodi Ghazal og Wille & Boogie Rookie.

Fredag kan man opleve The Minds of 99, The Cardigans, Fatboy Slim, Oumou Sangaré, Andreas Odbjerg, Zar Paulo, Ganger, Lydmor, Sevdaliza, Dame Dearest x Emma Sehested Høeg, AySay, Tex, Hvalfugl og Jonas Visti & Amanda Baun.

Lørdag kan man opleve Robbie Williams, Jack Johnson, Sérgio Mendes, Pedro Winter presents Ed Banger XX, Annika Aakjær, I Got You On Tape, JJ Paulo, Jørgensen/Botes, Pil, Prisma, Afskum, Selina Gin, Vanessa Amara og Ababe & Enterthevoigt.


LÆS OGSÅ: GAFFA-PRISEN 2023: Og vinderne er...

 

ANNONCE