Nyhed

Nyt actionkamera til lommen med masser af muligheder

Osmo Pocket 3 filmer i 4K og har masser af indbygget intelligens til smartere optagelser

Det er DJI, der står bag Osmo-action-kameraerne, og deres nye Osmo Pocket 3 –  et såkaldt gimbal-kamera, der passer lige ned i lommen.

Vi er mange, der godt kan lide at lave videoer, og det er fedt at kunne have et action-kamera med i lommen, skulle kreativiteten ramme. 

DJI lover at den indbyggede tre-aksede mekaniske stabilisering giver flotte optagelser, når den optager i 4K med 120 billeder i sekundet.


Den har indbygget optimering af billedkvaliteten, hvilket skulle sikre, at alle optagelser bliver flotte og med ægte farver, også når du filmer din løbetur om aftenen.

De intelligente funktioner lover masser af kreative muligheder, og den indbyggede 2-tommer skærm skulle give god kontrol over optagelserne.


Samtidig skulle den have meget hurtig fokusering, hvilket sikrer skarpe billeder, også af motiver i bevægelse.

Den sporer automatisk ting som for eksempel billeder og sikrer en dynamisk indramning af dem. Tre indbyggede mikrofoner skulle desuden fjerne støj.

Til kameraet følger en app, der skal gøre det let at redigere i videoer og skabe indhold til de sociale medier. 


Prisen ligger på omkring 4.200 kroner for Osmo Pocket 3 alene, og hvis du vil have en Creator Combo-udgave, skal du lige smide omkring 1.100 kroner oveni. 

LÆS OGSÅ: Opdatering af Apple TV er godt nyt for brugere af Soundbars

ANNONCE