Nyhed

AFHÆNGIG AF ROMANTIK: Hør ny kærlighedsballade fra Bruce Springsteen

Stort indierocknavn har produceret ny duet mellem den turnéaktuelle legende og hans hustru Patti Scialfa

Det er kun få måneder siden, Bruce Springsteen & The E Street Band Parken gæstede København til hele to udsolgte koncerter, som vores anmelder anmeldte til henholdsvis fire og fem flotte stjerner.

Nu er der så nye fra den 74-årige amerikaner i form af singlen "Addicted to Romance." Sangen, som udkom i fredags, fremføres i duet med Springteens mangeårige partner og medvokalist Patti Scialfa - og så er den orkestreret og produceret af The Nationals Bryce Dessner i samarbejde med Springsteens daglige samarbejdspartner, producer Ron Aniello.

I forbindelse med indspilningen fortæller Dessner ifølge musikmagasinet Rolling Stone, hvordan samarbejdet blev til og hvordan han ser rock-sværvægteren som en indflydelsesrig inspiration til The Nationals musikalske virke - samt hvilken drøm det var for ham at arbejde med Springsteen på denne sang.  


Springsteens nye udspil er en vaskeægte ballade i en sød og symptomatisk duet med hustruen, hvor de i omkvædet sammen synger “You got me addicted to romance”. Singlen er da også skabt og indspillet til den romantiske komedie She Came To Me af filminstruktør Rebecca Miller. Filmens hovedrolle spilles af Peter Dinklage, kendt fra Game of Thrones.

Den aktuelle single er det første, man hører fra Bruce Springsteen, siden han - også sammen med Patti Scialfa - medvirkede på to sange fra Lucinda Williams' seneste album Stories from a Rock'n'Roll Heart

I skrivende stund er Springsteen sygemeldt med mavesår, og meddelte for kort tid siden, at han udskyder alle årets resterende koncert til 2024.


 

VIDEO: Bruce Springsteen synger med Lucinda Williams på ny video fra americana-veteranen


ANNONCE