Nyhed

Lukas Graham fik besøg af Apple-boss

I tirsdags fik danske Lukas Graham besøg af Tim Cook i hans studie i København

Den øverste chef for Apple er i fuld gang med en rundtur i Danmark, og i den forbindelse besøgte han blandt andet sangeren Lukas Grahams musikstudie i København.

Lukas Graham skriver selv på det sociale medie X, at hans morgen havde været lidt ud over det sædvanlige i tirsdags, hvor han fik en morgenpassiar med Tim Cook. Ifølge Lukas Graham fik de blandt andet snakket om bæredygtighed og indflydelsen af rumlig lyd på musik, og generelt om kreativitet.

Tim Cook selv skriver også om besøget på X, og han fremhævede især, at han fik mulighed for at lytte til et par fantastiske sange fra Lukas Graham i rumlig lyd.


Lukas Grahams opslag på X finder du lige her, hvor Tim Cooks opslag – samt en tilhørende video – også er at finde.

LÆS OGSÅ: Spotify snart klar med abonnement på HiFi-kvalitet

ANNONCE