"Det er ikke inuk-kærlighed, hvis det ikke gør en lille smule ondt"
Reportageturen er skabt i et samarbejde med Visit Greenland, men med 100 procent redaktionel frihed.
Arctic Sounds i Sisimiut er kommet til sin ende, og i løbet af festivalens sidste aften blev musikken spillet af talenter fra byen. Spillestedet Taseralik udgør områdets musikalske epicenter, da bygningen også rummer byens musikskole. Solen er langsomt ved at sænke sig og spreder et varmt lys over det snebeklædte område med bjergtoppe i baggrunden, da den første koncert skal til at starte. På trods af undertegnedes manglende kompetencer indenfor det grønlandske sprog, har festivalen vist, at de grønlandske musikere har noget særligt på hjertet. Naturens dramatik og store armbevægelser som både er brutale og yndefulde på en og samme tid, reflekteres i musikken, hvor følelserne er i fokus - også selvom man ikke forstår sproget.
Aftenens første to artister Jens-Ole og Nuunu spiller singer-songwriter-sange, hvor særligt sidstnævntes harmonier er svære at ryste af kroppen efterfølgende. Når man finder ud af, hvem der er fra byen, får man hurtigt en fornemmelse af, at alle Sisimiut-indbyggere må have et musikalsk talent. Det er i hvert fald imponerende, hvor mange dygtige musikere en by på omkring 5,5 tusinde indbyggere kan opfostre.
Nuka Alice går ind på scenen og tager publikum gennem en historiefortælling med traditionel inuit-trommesang. Med sig har hun to skindbetrukne trommer, som hun slår på med en træstav, mens hun synger. Undervejs kan man fornemme lyden af anden- og tredjestemmer fra publikum i salen, der rørende nynner med på melodierne, som handler om menneskers følelser og livets begivenheder.
- Vi har noget, som hedder "sila". Sila er en universel kraft i livet, men det kan også være i dit sind eller i vejret. Jeg tror på, at det findes. Den næste sang er en efterårssang. Her i vores området samler spurvene sig til efteråret, når de skal flyve mod et varmere vejr mod syd. I vores samfund har vi også organiseret os på den måde, da de ældre samler sig på plejehjemmet, inden de forlader os, siger Nuka Alice.
Senere i koncerten fortæller Nuka Alice, at kærlighed har en helt særlig betydning i den grønlandske kulturarv, hvor kærlighed og omsorg for sine medmennesker - også dem, man ikke er i familie med - kunne være kilden til overlevelse.
- Jeg var i New York for at se en folkeopera, der handlede om en arktisk opdagelsesrejsende, som kom til Grønland i starten af 1800-tallet (Nuka Alice tilføjer efterfølgende i en mail til redaktionen, at hun selv medvirkede i operaen som solist, medkomponist, oversætter samt konsulent, red.). De ledte efter Nordvestpassagen for at opnå storhed og anerkendelse. Men det de fandt, var is og sne. Grunden til at de overlevede, var fordi, de fandt os. Vores forfædre var vant til omgivelserne, og de vidste, hvordan man læser skyerne og havet. Og vi elsker alle børn - også dem, som ikke er vores egne. Det er en tradition, at alle børn får en kærlighedssang, som følger dem gennem livet. Inuitter har små ansigtstræk. Vores øjne er små, vores næster er små, og vi har store kinder. Små børn har virkelig store kinder. Måske kan I genkende følelsen af at være så overvældet af, hvor søde børn ser ud, at man får lyst til at nive dem i kinderne. Der er et ordsprog, som siger, at det ikke er inuk-kærlighed, hvis det ikke gør en lille smule ondt. Det handler den næste kærlighedssang om, fortæller Nuka Alice og går i gang med at tromme en fast rytme på skindet.
Arctic Sounds sidste optræden er med det lokale band Athena, som også spillede på festivalens hovedscene School of Rocks. Alle er unge musikere fra Sisimiut, som understreger den store talentmasse i det lokale musikmiljø. Festivalleder Jacob Froberg fortæller, at Arctic Sounds modtog 95 ansøgninger fra artister til dette års festival, og at man allerede nu har åbnet for artistansøgninger til Arctic Sounds 2025.
- Noget af det, jeg er allermest stolt af, er hvordan Arctic Sounds har hjulpet så mange unge mennesker med at finde vej til en fremtid i kulturbranchen, og at vi kan være med til at støtte grønlandsk musik, fortæller Jacob Froberg fra scenen sammen med festivalens bestyrelse efter den sidste koncert, hvor de omkring 100 frivillige også får en særlig tak.
- Vi fejrer Arctic Sounds tiårsjubilæum i år. Det er virkelig lang tid, og festivalen ville ikke eksistere uden vores fantastiske frivillige. Arctic Sounds er bygget af frivillige, og det er noget af det, som gør festivalen til noget særligt, tilføjer festivalarrangør Laura Lennert Jensen.
Publikum bliver efterfølgende lukket ud i mørket, som i løbet af nattetimerne bliver malet af naturens nordlys-pensel. Arctic Sounds har givet et unikt indblik i en skattekiste med musik, som forhåbentlig også spreder sig syd for polarcirklen til Danmark. Der er ingen tvivl om, at de nordiske musikbrancher skal holde skarpt øje med Grønland, og vænne sig til at kikkerten oftere skal rettes mod nord.
Læs mere på festivalens hjemmeside.
LÆS OGSÅ: GAFFA I GRØNLAND: Byen med de farverige træhuse overgiver sig til mørket
