Nyhed

Metronomy klar med ny musikvideo - med dansk skuespiller

Metronomy har lige delt en forsmag på kommende ep, som udkommer til juli

I 2022 udgav Metronomy ep’en Posse EP Volume 1. De har nu annonceret at de udgiver opfølgeren Posse EP Volume 2, der er planlagt til at udkomme den 12. juli. Der forlyder, at der vil være fem sange på den nye ep.

Bandet er kendt for deres melodiske, dansable og detaljerige sange og for at levere et energisk sceneshow under ledelse af den karismatiske sanger Joseph Mount, der også producerer gruppens plader.

I forbindelse med annonceringen af den nye ep, har bandet udgivet ep’ens første single ”With Balance”, som er lavet i samarbejde med Joshua Idehen og Naima Bock. Musikvideoen har danske skuespiller Angela Bundalovic i hovedrollen. Bundalovic har blandt andet været med i The Rain, Copenhagen Cowboy, København findes ikke og Limboland.


Metronomy hittede for alvor med deres tredje album The English Riviera fra 2011, hvorfra singlen ”The Look” blev et hit. I 2019 udgav de albummet Metronomy Forever, som fik en trestjernet anmeldelse af GAFFA.

”Metronomy er Joe Mounts legeplads på godt og ondt. Frontmanden og idémanden formår nøjagtigt som Kevin Barnes eller James Murphy at frembringe helt klare udsving efter adskillige stærke idéer omkring skæv popmusik. Det leder somme tider til gennemførte værker som Summer 08, men naturligvis også til de forventelige blandede bolsjer, der hverken har sammenhæng, tema eller nogen nogen nævneværdig målrettethed. Sådan er det med de 17 sjove påfund på Metronomy Forever,” hed det i anmeldelsen.


METRONOMY: Frit spil i discoland

ANNONCE