Nyhed

Nu udkommer 31 år gamle Johnny Cash-optagelser - hør første single her

Nu er der nyt fra countrylegenden, som gik bort tilbage i 2003

Der er efterhånden gået 21 år, siden Johnny Cash gik bort i en alder af 71 år i september 2003. Siden har vi fået adskillige posthume udgivelser - fra de to sidste album i American Recordings-serien, over det glemte firseralbum Out Among the Stars til stærke liveoptagelser fra blandt andet Irland, København og San Francisco.

Nu er der så atter godt nyt til fanskaren. Den 28. juni udkommer albummet Songwriter, hvorpå man finder en samling genfundne indspilninger fra 1993. Det er Cashs søn, John Carter Cash, som har støvet de 29 år gamle indspilninger af og efterfølgende isoleret Cashs vokal- og guitarspor.

Herefter har Cash junior - sammen med co-produceren David “Fergie” Ferguson - inviteret et par af Cashs gamle musikere i studiet for at indspille nye instrumentalspor til de gamle optagelser. Det drejer sig om trommeslager Pete Abbott, Marty Stuar på guitar og nyligt afdøde Dave Roe på bas. Det skriver Best Classic Bands.


Sammen med annonceringen af albummet har pladeselskabet delt første single, "Well Alright," som kan høre lige her:

Manden i sort bringer frelse fra det hinsides


ANNONCE