GAFFA har mødt den grønlandske rap-komet til en snak om ny musik, ansigtstatoveringer og en søgen efter egen historie
"Her har man rigtig fornemmelsen af at være på Grønland. Overalt ser man kajakker, hundeslæder og kødstativer med tørret kød og spæk. Også en del af fiskene bliver hængt til tørre, og de bliver spist af både hunde og mennesker".
En kvindestemme med sort-hvid-klingende rigsdansk beskriver et idyllisk billede af det grønlandske landskab. Hurtigt bliver hun dog afbrudt af rapperen Josef Tarrak, der sætter spørgsmålstegn til netop den maleriske fremstilling af Grønland på sin nyudgivne single "Fjernsynip Aquutaa".
- Jeg så nogle gamle dokumentarer på YouTube fra KNR (Grønlands public service-medie, red.). De romantiserede Grønland. "Den arktiske tundra", og bla bla bla... Men der er også en anden realitet. Det første vers i sangen handler om mine egne oplevelser, og det andet vers er mere udadvendt. Det handler om systemet. En del af teksten siger, "de har kun travlt, når der er valg". Jeg føler, at når der er valg, holder de hinanden i hånden (politikerne, red.) og snakker om selvmord. Men efter valget forsvinder de. Så det gav mig lyst til at skrive sangen "Fjernsynip Aquutaa" (fjernbetjening, red.). I starten kan man høre et fjernsyn, der bliver tændt, og som bliver slukket i slutningen af sangen. Fjernbetjening er en metafor for at have lyst til at sætte livet på pause eller skrue tiden tilbage. Men det er også en metafor for, at man kun ser én version af Grønland i fjernsynet, siger Josef Tarrak i en video på sin Instagram-profil.
GAFFA møder den unge rapper i Grønlands næststørste by Sisimiut, da musikfestivalen Arctic Sounds løber af stablen. Josef Tarrak fortæller, at han begyndte at skrive musik, da han gik på efterskole i den vestgrønlandske kystby Maniitsoq.
- Jeg havde en roomie, der lavede musik, og som rappede lidt. Musik var en del af min hverdag, fordi jeg kendte folk, der lavede musik, og jeg lavede selv min første sang, da jeg var 15 år gammel. Men den var fucking lort... Jeg håber virkelig, at ingen finder den. Jeg håber, den er væk og slettet, griner Josef Tarrak, mens han spiser et stykke af en grønlandsk kage med rosiner i dejen.
Josef Tarrak er på kort tid blevet en af de mest markante stemmer blandt den unge generation af grønlændere, som kæmper for at genfinde deres egen nationale identitet i et samfund, hvor Danmarks kolonialistiske fortid stadig skaber ekko i nutiden. En bevægelse, som også manifesterer sig som tatoveringer i ansigterne på flere af de grønlændere, GAFFA møder i Sisimiut.
- Den her handler om at bryde arv. Det kan eksempelvis være sygdom eller at opnå beskyttelse. Og den her handler om at få en bedre sjæl, og om at være tæt på åndeverdenen, siger Josef Tarrak, mens hans fingre rammer huden forskellige steder på kroppen, hvor han er tatoveret. På kropsleddene er der små markeringer, og tværs over brystkassen står ordet "KALAK", som kan betyde "en ægte grønlænder", men som oftest bliver anvendt negativt og kan oversættes til "en skide grønlænder". Josef Tarrak bor i dag i Odense, da hans kæreste studerer medicin i den fynske hovedstad. Han fortæller, at de traditionelle tatoveringer ofte begrænser ham i Danmark.
- De er en ulempe i Danmark, siger han, mens han peger mod sit ansigt.
- Jeg kan ikke komme ind på natklubberne der, tilføjer han med et overbærende smil.
"Hvem er vi?"
Josef Tarrak brød igennem i 2016 med sangen "Tupilak" fra sit første album Fxgxs, som skabte stor debat om diskrimination i det grønlandske skolesystem. Han har sidenhen arbejdet som både skuespiller og musiker og medvirkede også i dokumentaren Kampen om Grønland fra 2020.
- Jeg udgav mit første album i 2016, da jeg var omkring 17 år gammel. Men jeg har aldrig stemplet mig selv som en politisk rapper. Jeg har også nogle sange, hvor teksterne bare handler om at være ung, hvor man hygger sig, fester lidt eller som handler om kærlighed og sådan noget. Men siden jeg var lille, har jeg bare sagt ting, som jeg ser dem, siger Josef Tarrak, og tilføjer, at hans nysgerrighed efter sin egen historie startede, da det gik op for ham, at der var et tomrum, som hverken skolesystemet eller hans familie kunne udfylde.
- Det er først efter 300 år, at vi er i gang med at finde ud af, hvem vi er. Jeg er opvokset med, at jeg ikke vidste, hvem jeg og mine forfædre var. Når vi så cowboys og indianere i fjernsynet, spurgte jeg, "hvem er vi"? Og så sagde min mor, "det ved jeg ikke - eskimoer?". Vi vidste det ikke. Meget af Grønlands historie har jeg været nødt til at undersøge selv for at finde ud af, hvorfor vi er, som vi er. Der var nogle, der gav os et syn på, hvordan vi skulle være, men som ikke var os. Så nu er vi i gang med at finde hinanden igen. Takket være internettet har vi forbindelse til andre inuitter i Canada og hele kysten, hvor vi kan skabe et fællesskab med vores kultur, fortæller Josef Tarrak, mens vi drikker sort kaffe i et opholdsrum for artister og frivillige på festivalen Arctic Sounds.
Josef Tarrak optrådte sidste år på Roskilde Festival, hvor han fik selskab på Gaia-scenen af danske Suspekt, som også medvirker på singlen "Uummatima".
- Jeg var meget spændt. Jeg vidste ikke, hvor mange folk, der ville komme, men der kom rigtig mange. Mange af dem var danskere, som rappede med på grønlandsk. Så når jeg sagde "ka, ka, kalak", sagde publikum også "ka, ka, kalak". Det var helt vildt. Det var så surrealistisk, afslutter Josef Tarrak, som kan opleves i Danmark den 10. maj, når han optræder i Ideal Bar, Vega. Billetter kan købes her. Hør selv den nyeste single "Fjernsynip Aquutaa" nedenfor.
