Nyhed

Alice In Chains genudgiver comeback-album

"Det handler om mere end bare at lave musik, og det har det altid gjort"

I år er det femten år siden, at Alice In Chains udgav deres fjerde studiealbum Black Gives Way To Blue . Albummet markerede bandets comeback efter deres originale sanger Layne Staley døde i 2002, og bandet gik på pause.

I 2009 udgav de således Black Gives Way To Blue med det nye medlem William DuVall på vokal. I et interview med Metal Hammer fra sidste år fortæller guitarist og sangskriver Jerry Cantrell om tankerne bag bandets tilbagevenden:

"Der var ingen overlagt plan, selvom mange synes at mene det. Det føltes rigtigt, så vi gjorde det næste og så det næste... Det handler om mere end bare at lave musik, og det har det altid gjort. Vi har været venner i lang tid og gør ikke det her for at behage nogen. Det skulle komme indefra," fortæller Jerry Cantrell.


Ifølge Consequence udkommer genudgivelsen af ​​Black Gives Way To Blue som en dobbelt-LP i fire forskellige farver den 27. september.

 

Tågen ligger tungt som gule ærter


ANNONCE