Nyhed

Chappell Roan på Europaturné - den starter lige om lidt

Den hypede sangskriver kan opleves i en række europæiske storbyer i næste måned

Hun har varmet op for Olivia Rodrigo på dennes Guts-turné - og lavet sit debutalbum The Rise & Fall of a Midwest Princess (2023) i samarbejde med Rodrigos faste samarbejdspartner Dan Nigro.

I januar '24 røg Chappell Roan på GAFFAs De bliver store i 2024-liste - og i sidste uge fik den 26-årige sangskriver fra Missouri så et solidt shoutout fra selveste Adele.

Det er med andre ord på høje tid at tjekke Chappell Roan ud, hvis du ikke allerede har gjort det. Og det er der faktisk mulighed for - ovenikøbet live. Roan indleder nemlig sin europæiske turné i kølvandet på sidste års debutalbum senere på måneden.


Turen starter i Berlin den 31. august og fortsætter herefter til blandt andet Paris og Amsterdam, inden hun afrunder Europa-turnéen med tre aftner på 02 Brixton Academy i London den 19.-21. september. Du kan se turnéplan og billetinfo her.

GUIDE: De bliver store i 2024

ANNONCE