Nyhed

EFTER TOSTJERNET DEBUT: Finneas klar med forsmag på nyt album

Billie Eilishs bror og co-pilot er aktuel med ny single efter et debutalbum, som ikke just imponerede vores anmelder

Sanger, sangskriver og producer, Finneas, er aktuel med singlen, der bærer samme titel som det kommende album For Cryin’ Out Loud, der udkommer til oktober.

Finneas, bedre kendt som den anden halvdel i sin søsters projekt, Billie Eilish, hvor han blandt andet har været med til at producere og skrive det nyeste album Hit Me Hard and Soft, der modtog fem stjerner.

Desuden vandt Finneas og Billie Eilish "Best Original Song" og "Best Original Score", altså bedste sang og bedste stemningsmusik til den 79. udgave af Golden Globe tilbage i 2022. De vandt for sangen "No Time to Die" til James Bond-filmen af samme navn 


Han og Billie Eilish vandt også ”Song of the Year” og ”Best Song Written for Visual Media” – årets sang og bedste sang skrevet til visuelle medier til dette års Grammy-uddeling for sangen ”What Was I Made for”, der var skrevet til Barbie (2023). 

Finneas har tidligere udgivet albummet Optimist (2021), som GAFFAS anmelder gav albummet to stjerner. Hør den nye single ”For Cryin’ Out Loud!” lige her:


Billie Eilish arbejder på nyt album med sin bror

ANNONCE