Nyhed

GUIDE: Her er månedens mest spændende danske koncerter

Her er din guide til august måneds mest spændende danske koncerter over hele landet

Phlake - Et comeback på solskinsøen
Det er allerede et år siden, at R'n'B duoen sidst besøgte solskinsøen Bornholm, men efter et år i dvale vender de tilbage til scenen hos spillestedet Gæsten. Deres moderne take på R'n'B-genren har fået ros fra anmeldere og deres seneste album Phine var præcis det: Fint.  

Kan opleves her:
10-11/8 Gæsten, Bornholm

Tim Christensen + Barselona - En velkendt lyd i selskab med et friskt pust
Tim Christensen er et velkendt navn på den danske musikscene og hitmageren har over mange år skrevet sange, der både formår at sætte gang i dansefødderne og give stof til eftertanke. Det samme har den stadigt spirende duo Barselona, der sidste år udgav albummet Væbnet hjerte. Et album, der fik stor ros fra anmelderne for deres stærke sange og storladne omkvæd. 


Kan opleves her:
17/8 Den fynske landsby, Odense

August Høyen - En blomstrende upcoming med noget på hjerte
Der var ikke meget plads at bevæge sig på, da August Høyen gav en anmelderrost koncert på Northside i år. Med et propfyldt Novatelt, rørende tekster og et musikalsk talent bevidste August Høyen, at han er kommet for at blive. Denne koncert er en god mulighed for, at nyde en mere intim koncert med den spirende sanger, inden han tager på turné i 2025.

Kan opleves her:
22/8 18b, Harboøre


Psyched Up Janis - Bringer 90''erne tilbage for en kort stund
Hvis man ikke nåede afsted til rockgruppen Psyched Up Janis' jubilæumskoncerter tilbage i foråret, eller det bare kribler for at komme afsted igen, så kan man stadig nå at høre den danske rockgruppe give den gas i slutningen af august.

Kan opleves her:
30/8 Hotel Cecil, København

Ukendt Kunstner - Opskriften på en fest, der sætter gang i fødderne
Ukendt kunstner har brugt sommeren på danske festivalscener rundt om i landet, men nu vender de hjem til København, og er klar til at sætte gang i dansegulvet. Med deres seneste comebackplade Dansktop vendte de stærkt tilbage fra en syv år lang pause fra musikken, og udsolgte koncerter landet rundt viste, at de ikke er glemt. Til at varme fødderne op, kommer DJ Kaddi, Lord Siva, MAS og Noah Carter. 


Kan opleves her:
31/8 Refshaleøen, København

Enorm gensynsglæde mellem publikum og knap så Ukendt Kunstner

 

ANNONCE