Nyhed

Kanye West klar med nyt album - sammen med markant kollega

Kanye West har lige udgivet anden del af den trilogi som blev indledt med tostjernet album i februar

Tilbage i februar udgav rapkollegerne Kanye West og Ty Dolla $ign det fælles album Vultures 1 - og varslede, at albummet var første del af en trilogi, hvor Vultures 2 og Vultures 3 henholdsvis ville lande 8. marts og 5. april. Det blev dog ikke tilfældet.

Nu er Vultures 2, efter flere udsættelser, imidlertid udkommet - kort tid efter, at de delte albummets førstesingle ”Slide” forleden.

Udover de to hovedpersoner optræder Young Thug, 070 Shake, Future, Playboi Carti, Kodak Black, Don Toliver, Lil Durk og to af West’s børn, North og Chicago på udgivelsen.


West har de senere år gjort sig bemærket med adskillige besynderlige og kontroversielle udtalelser de senere år - herunder antisemitiske udsagn, der eksempelvis har fået Ozzy Osbourne til at rette kritik mod den famøse rapper. 

Ikke desto mindre blev Vultures 1 en kommerciel succes trods en del kritik. GAFFA's anmelder gav albummet stjerner i en anmeldelse under overskriften "De afpillede knoglerester af det, der engang var et sitrende stortalent".

Ty Dolla $igns sidste soloudgivelse var var 2020’s Featuring Ty Dolla $ign. Han og Kanye Wests tidligere samarbejder bærer titler som "FourFiveSeconds," "Real Friends,” "Fade," "Ego Death," "Freeee (Ghost Town, Pt. 2),” og “Everything We Need.” Lyt til de 16 nye tracks fra Vultures 2 her:


 

Kanye West sagsøgt for seksuel chikane


 

ANNONCE