Nyhed

LYT: Skammens Vogn giver forsmag på nyt album - med en særlig gæst

Gruppens kommende album er deres andet udspil i år

Den første single, "Rens mine tanker", fra Skammens Vogns kommende album er på gaden i dag. Den danske rock-trio er for anden gang i år aktuelle med nyt album, Spacebaby, der udkommer 8. november. Det kommende album er deres ottende albumudgivelse. 

Skammens Vogn består af Nikolaj Zeuthen, Oliver Hoiness og Jakob Millung, der har kendt hinanden siden folkeskolen. Sidenhen har deres venskab ført til deres kunstneriske og musikalske fællesskab, som har ledt gruppen igennem snart 20 år i musikbranchen.

Tidligere på året var de aktuelle med albummet Ben og fjer, som indeholdte outtakes fra deres efterhånden lange karriere - albummet havde også outtakes fra det kommende album, Spacebaby.


Den nye single "Rens mine tanker" er en folk-blues sang om et elskende par, der søger svar og råd i livet. De rejser ud, men tingene går ikke helt efter planen, oplyses det i pressemeddelelsen.

- "Livet er forvirrende," siger forsanger Nikolaj Zeuthen i pressemeddelelsen og tilføjer: "Det er det for alle, men heldigvis, hvis man lytter godt efter, er der altid en fugl, der synger et sted."

I pressemeddelelsen fremgår det, at Øyvind Ougaard medvirker på den nye single med sin trækharmonika. Ougaard har været en del af den danske rock- og folkemusikscene siden 1970'erne og har både live og i studiet arbejdet sammen med en række kunstnere, herunder Røde Mor, Monrad og Rislund, Kim Larsen og Anne Linnet. Derudover spiller Øyvind flere sange på albummet Spacebaby. 


Sidst, GAFFA anmeldte Skammens Vogn, høstede de hele seks stjerner - her kaldte anmelderen koncerten for en sand triumf på Dexter, hvor der tales om det intime spillested i Odense, som de gæstede tilbage i 2018. 

"Rens mine tanker" kan høres nedenfor: 


KOMMENTAR: Rocken er hverken død eller levende

 

 

ANNONCE