Nyhed

Danske musikselskaber lancerer platform for musik til film og tv

Den nye platform skal gøre det lettere for producenter at finde musik til skærmen og det store lærred

Nu er det blevet nemmere at udvælge underlægningsmusik og store hits til fremtidens film og tv-serier. 17 danske musikselskaber er gået sammen om at samle deres musikkataloger i foreningen Nordic Sync, som udgør en platform for original musik, der primært er skabt af danske komponister og sangskrivere. Platformen skal fungere som et musikbibliotek, hvor tv- og filmproducenter nemt kan søge efter lige netop dén type musik, de mangler til en scene på skærmen.

Man kan eksempelvis søge efter bestemte instrumenteringer, genrer eller "moods" på platformen, som så viser en liste over sange, der vil passe til lige netop det behov. Man kan også nøjes med at indsætte et link til en sang fra YouTube eller Spotify, hvor platformen vil servicerer producenten med sange, der kan minde om referencemusikken fra linket.

Mette Zähringer, der er direktør i Iceberg Music Group og forperson i Nordic Sync, udtaler således i en pressemeddelelse:


“Det har været en lang rejse, og vi er stolte af endelig at være i mål med Nordic Sync, for vi er sikre på, at kvaliteten af musikken, vi kan præsentere på vores fælles platform, vil komme producenterne - og i sidste ende seerne - til gode. Vi glæder os til at samarbejde med hele den danske film- og TV-branche, og har bl.a. allerede indgået aftale med DR”.

Man kan selv udforske Nordic Sync her.

LÆS OGSÅ: Spotify gør det lettere at dele på TikTok og Instagram


ANNONCE