Nyhed

Han bliver Iron Maidens nye trommeslager

Simon Dawson tager over som Iron Maidens trommeslager forud for bandets kommende verdensturné

Denne artikel blev oprindeligt bragt i GAFFA Sverige og er oversat til dansk af GAFFA Danmarks redaktion.

Iron Maiden laver et trommeskifte forud for deres kommende verdensturné. Ifølge BBC er det Simon Dawson, der indtager pladsen bag trommerne og afløser Nicko McBrain, der, efter 42 år på scenen med bandet, ser sig selv nødt til for det meste at lægge trommestikkerne på hylden. Beslutningen kommer, efter McBrain i længere tid har kæmpet med helbredsproblemer.

Læs også: Tidligere Iron Maiden-forsanger Paul Di' Anno er død


Dawson er dog ingen nykommer blandt bandets fans. Han har spillet med British Lion, et sideprojekt ledet af Iron Maiden-bassisten og sangskriveren Steve Harris, i 12 år.

Bandets nye verdensturné, The Run For Your Lives, starter i Budapest i maj. Selvom McBrain forlader scenen, understreger han, at han fortsat er en "fast del af Iron Maiden-familien", og at han vil fortsætte med at arbejde sammen med bandet på andre projekter.

Iron Maiden blev dannet i London i 1975 af Steve Harris, og er siden blevet et af heavy metal-genrens mest ikoniske bands med et hitkatalog, der blandt andet indeholder klassikere som "The Trooper", "Run To The Hills" og "Fear of The Dark".


Mægtige Maiden erobrede Cophenhell

ANNONCE