CEO og stifter af management-virksomhed fremhæver de risici for overgreb, kvinder møder i musikbranchen
Arbejder du i musikbranchen, og har du brug for hjælp og rådgivning? Trygt Rum rådgiver og henviser personer i musikbranchen, der har oplevet krænkelser, chikane, sexisme eller anden grænseoverskridende adfærd. Trygt Rum kan kontaktes på telefonnummer 70 20 99 99 i hverdagene tirsdag til fredag mellem klokken 15.00 og 17.00
"I mine 20 år i musikbranchen tror jeg ikke, jeg nogensinde har mødt en kvinde, der ikke har haft en eller anden form for traumatisk oplevelse i et lydstudie".
Sådan udtale CEO og stifter af management-virksomheden Friends At Work, Ty Stiklorius, i en paneldebat ved det årlige topmøde for kvindelige forretningsledere The Power Women Summit, som fandt sted i sidste uge i Beverly Hills, og hvor profiler som Kamala Harris, Nicole Richie og Haim tidligere har deltaget.
Læs også: Kesha: "Musikindustrien burde være bange for mig"
Ty Stiklorius' virksomhed repræsenterer topartister som John Legend, Charlie Puth og The National, og hun deltog i paneldebatten “Amplifying Change: Women, Power & Accountability in the Music Industry" på topmødet.
"Når vi taler om, at der ikke er sikre rum, så ender kvinder ofte i disse situationer i lydstudier (...). Det er sent om aftenen, der er ingen regler, og situationerne bliver ofte arrangeret af musikforlag, pladeselskaber, kunstnere eller sangskrivere", fortalte Ty Stiklorius under paneldebatten, ifølge mediet The Wrap.
I paneldebatten var også sangskriveren Tiffany Red, som var en af de første til offentligt at støtte Cassandra 'Cassie' Ventura, før hun stod frem med sine anklager mod den i dag varetægtsfængslede rapper Sean 'Diddy' Combs. Cassandra 'Cassie' Venturas anklager var med til for alvor at sætte skub i den efterfølgende storm mod rapmogulet, som sidenhen står over for anklager fra mere end 100 forurettede.
Læs også: Her er alt, du skal vide om Diddy-sagen
"Cassie er kunstner, model og tidligere kæreste til Sean Combs. Jeg stod frem med min oplevelse som sangskriver, da jeg arbejdede med hende og for Bad Boy Records i december," sagde Tiffany Red på topmødet. "Fra starten vidste jeg, at noget var galt. Jeg sagde altid til Cassie: Hvis du nogensinde siger noget, vil jeg stå ved din side. Jeg vidste, det var forkert, og jeg ønskede altid at stå frem".
LÆS OGSÅ: Jay-Z anklages for voldtægt af mindreårig sammen med Diddy