En ny rapport vurderer, at kunstig intelligens kommer til at koste musikskabere og rettighedshavere omkring 4 milliarder euro frem til 2028, hvis ikke der bliver grebet ind fra politisk side
I sidste uge kunne man læse, at den svenske hitmager og ABBA-stjerne Björn Ulvaeus havde været tilbage på den tunge skolebænk, hvor han har arbejdet på et projekt, som kortlægger og undersøger kunstig intelligens indvirkning på musikere og musikskabere - og nu er resultaterne klar.
Björn Ulvaeus er præsident i den internationale non-profit organisation CISAC (Confédération Internationale des Sociétés d'Auteurs et Compositeurs), som arbejder for kunstneres rettigheder og interesser på verdensplan. CISAC er desuden paraplyorganisationen for adskillige rettighedsorganisationer verden over, herunder danske Koda, og ifølge Kodas oplysninger er 232 selskaber medlem af CISAC, fordelt på 121 lande.
Rapporten er den første af sin slags, der "estimerer den økonomiske påvirkning af generativ AI på skabere af musik og audiovisuelle produktioner på globalt plan" og konkluderer, at musikskabere står til at miste en fjerdedel af deres indtægter til AI inden for de næste fire år. Det svarer til 4 milliarder euro, da man forventer, at AI-musiktjenesters omsætning er steget med 4 milliarder euro om fire år. Derudover vurderer rapporten, at AI-genererede tracks/sange/numre kommer til at udgøre omkring en femtedel af streamingplatformes indtægter inden kalenderen siger 2028, og at markedet for generativ AI-musik kommer til at stige fra 3 milliarder euro i dag til 64 milliarder i 2028.
CISAC-præsident Björn Ulvaeus udtaler på organisationens hjemmeside, at undersøgelsen skal ses som en rettesnor for politiske beslutningstagere i lovgivningsdebatter verden over:
"For skabere af alle slags, fra sangskrivere til filminstruktører, manuskriptforfattere til filmkomponister, har AI potentialet til at åbne for nye og spændende muligheder – men vi må erkende, at hvis generativ AI reguleres dårligt, har den også magten til at forårsage stor skade på menneskelige skabere, deres karrierer og levebrød. Hvilket af disse to scenarier bliver udfaldet? Det vil i høj grad afhænge af de valg, som beslutningstagere træffer i de lovgivningsgennemgange, der finder sted over hele verden lige nu. Det er afgørende, at vi får disse regler på plads, beskytter skaberes rettigheder og hjælper med at udvikle et AI-miljø, der værner om menneskelig kreativitet og kultur.
Tallene er baseret på en fremtid med samme AI-regulativer som i dag - eller mangel på samme. I skrivende stund har mere end 36.000 kunstnere, organisationer og institutioner underskrevet en officiel anmodning, også kaldt en petition, der protesterer mod, at deres værker bliver brugt uden tilladelse til at træne generativ kunstig intelligens:
"Den uautoriserede brug af kreative værker til træning af generativ AI udgør en alvorlig og uretfærdig trussel mod levebrødet for de mennesker, der står bag disse værker, og må ikke tillades."
Blandt underskriverne er blandt andet Robert Smith fra the Cure, Thom Yorke fra Radiohead, ABBAs Björn Ulvaeus og den danske musikrettighedsorganisation Koda.
Direktør i Koda, Gorm Arildsen, udtaler på Linkedin om den nye undersøgelse:
“I Koda byder vi generativ AI velkommen som et innovativt værktøj, men det må ikke tilsidesætte de rettigheder og det grundlag, som musikbranchen og andre kreative brancher bygger på. Teknologisk udvikling og ophavsret kan sagtens eksistere side om side, men det kræver, at kunstnerne anerkendes og belønnes for deres kreative bidrag, som udgør hele grundlaget for AI-firmaernes forretning.”
Gorm Arildsen har tidligere kaldt kapløbet mellem lovgivning og den teknologiske udvikling for en "politisk hasteopgave" i en kommentar til GAFFA, og for nylig gik deres kollegaer i den tyske musikrettighedsorganisationen Gema så langt, at de sagsøgte OpenAI, som står bag ChatGPT, for uautoriseret brug af sangtekster. I den forbindelse spurgte redaktionen, om Koda de havde i sinde at følge trop med et lignende søgsmål på vegne af danske rettighedshavere.
Her svarede Gorm Arildsen, at man ikke vil afvise en retssag, men at organisationen vil hellere samarbejde med AI-selskaber om løsninger med politisk opbakning:
- Vi vil helst indgå aftaler med AI-selskaberne og have skabt klare regler på området. Men retssager kan blive nødvendigt. For mange af de største AI-virksomheder siger meget tydeligt, at de ikke mener, de skal betale for rettigheder. Det er derfor helt afgørende, at politikerne kommer på banen nu, og at Kulturministeriets ekspertgruppe om ophavsret og AI kommer med nogle klare og håndfaste anbefalinger til kulturministeren om håndteringen af de udfordringer, der er på området, udtalte Gorm Arildsen i et skriftligt svar til redaktionen og tilføjede derudover, at Koda ikke ønsker at bremse den teknologiske udvikling, som dog kræver klare retningslinjer, der beskytter kunstneres rettigheder:
- I Koda ønsker vi ikke at stoppe AI og ny teknologi. Men når man har at gøre med en så intens og skruppelløs kannibalisering af musikskabernes rettigheder, som AI-tjenesternes forretningsmodel er udtryk for, så kræver det handling. Det er også det, GEMA udtrykker med deres sagsanlæg. OpenAI har en anslået markedsværdi på over 1.000 milliarder danske kroner og udbyder med ChatGPT en kommerciel AI-tjeneste, som er bygget på andres indhold. Uden ophavsretligt beskyttet indhold kan man slet ikke bygge en generativ AI-tjeneste som fx ChatGPT, hvilket OpenAI offentligt har erkendt. Så det er sådan set meget enkelt. Hvis AI-firmaerne ønsker at benytte rettighedsbeskyttede værker og opbygge en forretning omkring det, så skal de betale tilbage til de indholdsskabere, de står på skuldrene af.
