Nyhed

Robert Smith åbner op om sit forhold til 16 år gammelt album

Robert Smith har for nyligt delt, at han langt fra er tilfreds med det gamle album

The Cures frontmand Robert Smith åbnede for nyligt op om sit forhold til det 16 år gamle album 4:13 Dream fra 2008. Albummet var det seneste fra gruppen, inden det for nyligt blev fulgt op med det nye Songs of A Lost World fra november, men det var bestemt ikke forsangerens favorit.

Læs også: GAFFA KÅRER: Her er årets bedste udenlandske album

I et interview med BBC Sounds Annie Mac og Nick Grimshaw, fortæller forsangeren, at han ikke er tilfreds med det færdige produkt som 4:13 Dream endte med at blive, og at den oprindelige vision bag, aldrig blev fulgt til dørs:


"Hvis jeg skal være helt ærlig, prøvede jeg at lave et album i 2008, som skulle være et dobbeltalbum, og det var virkelig mærkeligt," fortæller han og tilføjer: "Der var alle mulige ting på, instrumentale ting – og jeg blev presset til at skære det hele ned til et enkelt album... Jeg har aldrig følt mig tilfreds med det."

Robert Smith fortæller dernæst, at albummet skulle være en lang feberdrøm, men i stedet blev kortet ned i en hast og blev langt fra, hvad frontmanden havde forestillet sig:

"Der er 13 sange fra de sessioner, som aldrig blev udgivet. Det var et dobbeltalbum, og hele ideen med ‘4:13 Dream’ var, at det skulle være som en feberdrøm. Som det endte, var det det ikke. Det var langt fra, hvad jeg ønskede, det skulle være," fortæller han og tilføjer:


"Jeg lærte en lektie af det, og måske er det derfor, vi ikke lavede et nyt album i så lang tid! Jeg hadede tanken om at skulle levere det til en deadline. Det var min egen fejl. Jeg skulle bare have ignoreret alle andre. Jeg blev så ked af hele processen med at blive gjort til en vare, og det påvirkede mig virkelig meget."

Læs også: Alt er ikke ovre endnu

Hos GAFFA blev 4:13 Dream dog taget fint imod og tildelt fire stjerner med ordene: "Med Porl Thompson (guitar) tilbage i folden og resten af bandet som ligeværdige i den kreative sangskrivningsproces fremstår The Cure på 4:13 Dream mere helstøbte, end de har gjort i mange år. 4:13 Dream er opdateret goth-rock i den reneste aftapning."


Der skulle dog også gå hele 16 år, før vi hørte for gruppen igen, der i november udgav opfølgeren Songs of A Lost World. Nu er de dog vendt stærkt tilbage til musikscenen og har allerede et livealbum på vej under navnet Songs of a Live World: Troxy London MMXXIV, og desuden teaset for mere musik.

Vi har samlet de 10 bedste overraskelser i musikåret, der gik

ANNONCE