Nyhed

TikTok afslører: Her er de mest hørte sange på TikTok i år

TikTok-brugerne har lyttet bredt og vidt på den sociale platform

Det har været et musikår, der har budt på lidt til enhver smag på det sociale medie TikTok, der lige nu løfter sløret for brugernes favoritter i 2024. TikTok har netop afsløret de største danske artister på appen, og i samme omgang afslører de nu, hvilke sange, der har storhittet. 

På listen finder vi en bred genre-palette, der indeholder alt fra dansabel-pop til rørende ballader til groovy hiphop. Øverst på listen over sange, der hittede globalt, finder vi "Million Dollar Baby" af Tommy Richman, der det seneste år er blevet brugt i hele 8,9 millioner videoer. Megahittet skaffede Tommy Richman en nominering som "Top New Artist" til dette års Billboard Music Awards 2024, og har desuden også sneget sig op i en top 10 over de mest nævnte sange på datingappen Tinder.

Foruden Tommy Richmans "Million Dollar Baby" finder vi også "Gata Only" af FloyyMenor & Cris Mj (1,5M videoer), "Pedro" af Jaxomy & Agatino Romero & Raffaella Carrà (3,8M videoer), "Alibi" af Sevdaliza feat. Pabllo Vittar & Yseult (6,9M videoer), "Tell Ur Girlfriend" af Lay Bankz (1,9M videoer), "La Diabla" af Xavi (954K videoer), "Nasty" af Tinashe (5,7M videoer), "Birds Of A Feather" af Billie Eilish (1,3M videoer), "Forever Young" af Alphaville (670,7K videoer) og "Beautiful Things" af Benson Boone (4,1M videoer).


Listen afslører samtidig, at TikToks brugere i 2024 har søgt en stor musikalsk diversitet, der strækker sig ud over det mainstream. 40 procent af de mest hittede sange er nemlig på andre sprog end engelsk, og viser at appen er særlig brugbar til at udforske og opdage globale lyde, og særligt musik fra Latinamerika. 

Det er intet under, at listen indeholder en bred musikalsk diversitet. En global undersøgelse med data fra USA, Storbritannien, Indonesien, Tyskland og Brasilien bekræftede nemlig tidligere på året, at TikTok-brugere er bedre til at opdage og dele ny musik end resten af befolkningen. TikTok-brugere har nemlig markant større sandsynlighed for at opdage ny musik end personer, som bruger andre sociale medier. Læs meget mere undersøgelsen her.

KLUMME: TikTok dominerer musikbranchen – er det nøglen til succes?


ANNONCE