Nyhed

Top 10 mest indtjenende musikverdensturnéer i 2024

En liste over de mest indtjenende turnéer i 2024 er afsløret

Det kom for nyligt frem, at Taylor Swifts The Eras Tour, væltede Coldplay af pinden, som den mest indtjenende turné nogensinde. Nu har mediet Pollstar, afsløret en top 10 over de største turnéer i år.

Læs også: En æra er slut: Taylor Swift-turné når svimlende milliardbeløb

Det kommer ikke som en overraskelse, at Taylor Swifts The Eras Tour er at finde i toppen, da den verdensomspændende turné, med 149 shows fordelt på 21 måneder, har solgt over ti millioner billetter. Turnéen har dermed opnået titlen som den mest indtjenende turné til dato, med salg af billetter til over 2 milliarder dollars.


Den anden mest indtjenende turné på listen er Coldplays Music Of The Spheres Tour, der, ifølge listen fra Pollstar, har indbragt 421,7 millioner dollars. Derudover har gruppen haft fokus på bæredygtige initiativer på turnéen som kinetiske dansegulve, der omdanner fansenes bevægelsesenergi til elektricitet, samt el-genererende cykler til koncerterne. Tiltagende sikrede, at gruppen formåede at reducere deres CO2-udledning med 59 procent.

På listen findes også Pink med hendes Summer Carnival Tour. En verdensturné, der blandt andet bragte sangeren forbi Parken i København, til en koncert GAFFAs anmelder tildelte fire stjerner medfulgt af ordene:

"Det er plads til alle til en Pink-koncert. Hun rummer både det at være mor, have unger man kan pacificere med spillet Fortnite og at skulle gemme slikket, så ungerne ikke scorer det. Samtidig synger hun stadig for sindssygt, er badass på scenen og beviser, at intet er ovre når først, man er fyldt 30 i musikbranchen."


Se hele listen herunder:

Ariana Grande vender ikke tilbage til musikken lige foreløbig

ANNONCE