”Jeg smiler til de sure miner et par gange for at se, om jeg kan ændre deres ansigtsudtryk,” siger Graham Coxon
Damon Albarn rækker begge arme ud mod publikum, men uden den store reaktion. "I kan gøre det bedre end det," siger han, inden han synger videre på sangen "Girls & Boys." Han prøver igen. Begge arme ud til siden, men han tager dem hurtigt ned og retter på sit hvide jakkesæt i stedet.
”I ser os aldrig igen, så I kan lige så godt synge med," lyder det senere fra forsangeren under Blurs optræden på Coachella sidste forår. Nu har bandets guitarist, Graham Coxon, reageret på publikummet i et interview med GQ.
”Jeg kan godt lide at lave album. Jeg er virkelig glad på scenen, men nogle gange som på Coachella eller andre steder har det taget dig 14 timer at ankomme, og så spiller du for folk, der er ligeglade. De kigger på dig og tænker: ”Hvem er det gamle røvhul?”” siger han.
”Jeg elsker et publikum, der smiler over hele femøren, og som har det sjovt, fordi du gør det for dem. Og hvis jeg ser et publikum, der keder sig, som på Coachella, så gør jeg det for mig selv. Jeg kan lide det, jeg laver. Jeg smiler til de sure miner et par gange for at se, om jeg kan ændre deres ansigtsudtryk, og så fortsætter jeg med det, jeg har lyst til.”
@actuallytranz weekend 2 better not dissapoint bro // #coachella #coachella2024 #blur #damonalbarn #grahamcoxon #gorillaz #gorillazedit #gorillazedits #2dgorillaz #2dgorillazedit #gorillaz2d #2dgorillazedits #noodlegorillaz #noodlegorillazedit #gorillaznoodle #murdocniccalsedit #murdocniccals #murdocgorillaz #gorillazmurdoc #murdocniccalsedit #russelhobbs #russelhobbsedit #variansvsp #jamiehewlett #damonalbarn ♬ original sound - mike ✧
På Coachella fik Damon Albarn også sagt, at det nok var den sidste gang, de optrådte, skriver NME. Sidste gang, bandet var i Danmark, var på Roskilde Festival i 2023, hvor de fik hele seks stjerner af vores anmelder. Den 26. juli kommer de ud med et livealbum fra Wembley Stadium, mens ”Blur: To The End,” en dokumentar om bandets seneste genforening, havde biografpremiere i England og Irland den 19. juli.
LÆS OGSÅ: BLUR-INTERVIEW: Balladen om Damon og de andre fortsætter