Få et overblik over de foreløbigt bedste danske albumudgivelser fra 2024 på tværs af genrer.
GAFFAs anmeldere har haft travlt. I år har de lyttet til alt fra jazz og metal til punk og hiphop fra både veteraner og debutanter, og blandt dem fandt anmelderne en række perler. Her er din guide til 15 af de bedste danske udgivelser fra det første halve år af 2024. Du kan læse de fulde anmeldelser ved at klikke på albumnavnet.
Nake – Nake: ” Uden at miste kontrollen over den lader Nake musikken vandre” – 6 stjerner
”Jeg har sjældent oplevet, at jeg så let er blevet taget i hånden af noget musik. Mens jeg lytter til Nakes selvbetitlede debutalbum, er de indre billeder og associationer næsten så konkrete, at jeg kunne sætte dem i ramme og hænge dem på væggen. Det er håndgribeligt og uendeligt abstrakt på samme tid. Mødet mellem det jordlige og det astrofysiske”.
Anna Roemer – Blåregn: ”Mesterligt album af den danske sologuitarist” – 6 stjerner
”(…) Roemers største præstation er i virkeligheden, at hun har formået at holde højt niveau – teknisk og kunstnerisk – hele vejen igennem albummet; at der ikke på noget tidspunkt er et dyk i kvaliteten af hendes musik; at der ikke – til trods for, at hun er alene om at spille den – er momenter af unødig gentagelse eller tøven; at hun formår at balancere mellem det meget vemodige og kontrasten – det lyse – der giver mig et løft”.
GinmanBlachmanDahl – What’s to Come!: ”Mesterligt nyt fra dansk powerjazztrio” – 6 stjerner
"Ginman står for mig for tålmodighed og soliditet, Blachman for rastløshed og vildskab, Dahl for spændvidde og finesse. Tilsammen udgør de tre – ja, et moderne og meget markant pejlemærke på globen. De favner alle temperamenter, alle temperaturer – og det med sanselighed og snilde”.
Brimheim – Ratking: “Oplevelsesrigt, frækt og nuanceret. Jeg er vild med det!” – 5 stjerner
”Selvom vi kun er nået til marts måned, vil jeg tro, at Brimheims ”Dancing in the Rubble” også når året er omme vil stå som den mest ekstravagante og frække åbning af et dansk album. Det er simpelthen et fejende flot track at lægge ud med (…) Jeg er så vild med produktionen og især på de første tre tracks her. Den er dybt kreativ og meget underholdende”.
Baby in Vain – Afterlife: ”Utilregneligt hovedværk omsvøbt af kompromisløshed” – 5 stjerner
”De har altid været et band, der ikke lader sig underlægge andres forventninger eller konventioner i musikken. De har vist sig som totalt utilregnelige i deres lyd, men alligevel med en forventning om forbløffende kvalitet og med rejser ind i en kompleks lyd bestående af alt det gode fra guitarrocken. (…) Afterlife vil uden tvivl blive set som et hovedværk i en karriere, der næsten udelukkende består af den slags”.
”Rapperens debutalbum er velproduceret og gennemarbejdet i en sådan grad, at man i forbifarten kan glemme, at artisten er en selvudgivet debutant. Fra lækre samples og beats til imponerende opbygninger, sjove og halvkogte små samplede dialoger her og dér og endelig til et bredt spektrum af følelser og stemninger. En hel lille oplevelse og en varm anbefaling herfra”.
”Hvor er Skygge afslutter det storladne album ved at sige godnat og tak for i aften med sangene ”Drypstenshuler” og ”Lysår”. Numre som har den varmeste saxofon, blokfløjte, tværfløjte, tekst og musik – som en blanding af Guldimund og Iomfro. Sommetider evig forårsregn er et gennemtænkt og helstøbt album og vidner om en kommende stjerne på den danske musikscene”.
Strychnos – Armageddon Patronage: ”Andre får svært ved at komme efter den her” – 5 stjerner
”Med bandets gennemgående udtryk af black og død har Armageddon Patronage et uomtvisteligt holdepunkt, der gør albummet enormt gennemført, men gennem brug af konstante musikalske afstikkere har bandet skabt en dynamik, der fastholder interessen hos lytteren. (…) Armageddon Patronage er et ret godt bud på, hvad der kunne ende som årets danske metalplade”.
Søren Huss – Vi fik mere, end vi kom for: ”Tungsind på tungsind. Men tilbage til livet” – 5 stjerner
”Jo, Vi fik mere, end vi kom for er alvorstungt album, men det skal ikke helt skygge for det lys, som altid trænger igennem sprækken, som det blev formuleret af en afdød sangpoet. Og Søren Huss synger stadig om dagligdagen og de tætte relationer, som i albummets nok mest ømme øjeblik i sangen ”For et øjeblik siden” om at se ens barn blive voksen og finde sin egen vej i livet. Helt som det skal være, men et også et skelsættende øjeblik for en forælder”.
”Heavy dualisme og spilopmageri gennemsyrer skivens ti udspil. Formålet er nu stadig at skabe grøn fred og en verdensorden, man ikke skal slå korsets tegn over for. Hvor tilgangen er mere work in progress, er der intet laissez-faire ved kvaliteten. Med Tobias Laust Hansen tilbage i producerstolen er der ramaskrig ved sladderbørsen: Goss har smidt sin stærkeste udgivelse med både sind og sentimentaliteter i spil”.
”Fabräk har en træfsikkerhed, som siger spar to og sender dit fjæs direkte til plastikkirurgisk afdeling.
Titeltracket er ikke blot filler, men et helt ansigtsløft til diskografien. “Skiferie” – genialt, og “Maanemand” kan ikke roses tilpas højt op i skyerne. (…) Fabräk er tilbage for fuld skrald nu som kvintet mere sultne end nogensinde. Anti-punk-kulturkabinettet har hermed mandat til at rydde ud i sumpen og skide på kassetænkningen”.
”Tunge sager, som d'herrer bærer højt og dybt hele vejen igennem. Det bliver på intet tidspunkt for meget eller for lidt, og for alle, der er interesserede i, hvad der lige nu og her er state of the art inden for dansk post-punk, er Loose Ends et godt bud på, hvor man kan begynde. En forrygende aften for post-punk-fans, der ikke sidder fast i et halvbesat hus i 1980’erne, ville måske være Loose Ends, Shiny Darkly og, for at løsne lidt op for alvoren, en omgang Pære Banal”.
Benny Jamz & Gilli – Kenny: ”Bravo, B.O.C.!” – 5 stjerner
”Jeg skal love for, at der har været svipsere hen ad vejen, og man skal stadig sluge enten lidt for letkøbt dancehall eller ballader fra tid til anden. Men den pakke, de her har leveret til din dør midt om natten med sprængfarlige krydderier og sukkerknalde gør, at vi ikke blot har fået en ny barre for dansk drill især, men at jeg formentlig vil huske tilbage på Kennysom B.O.C’s absolut bedste produkt. Til dato!”.
Ivan$ito – Confundido: ”Skøn forvirring fra dansk stortalent” – 5 stjerner
”Et af albummets mange højdepunkter tæller f.eks. "Aléjate De Mi", hvor et nænsomt, forvredet James Blake-klaver brydes med en hiphop-pop-rytme af tung, raslende trommemaskine. Ivan$itos stemme flyder legende let mellem personliggjorte udkrængede vers og omkvæd og så næsten skønsungne c-stykker til flamenco-klap”.
Afsky – Om hundrede år: ”Personificeret Weltschmerz” – 5 stjerner
”Black metal er en anderledes genre. Der skrubbes på bas og guitarer, som generer et meget specielt lydbillede. Nogle vil nok bare kalde det larm. Oven på dette særlige lydbillede kommer, typisk for black metal, high-pitch-skrige-vokaler, som er svære, hvis ikke umulige at forstå. Ole Luk har dog forstået at hive denne måske lidt simple rammesætning et skridt opad og har nærmest perfektioneret at lave sin version af black metal”.
Læs alle GAFFAs albumanmeldelser fra 2024 lige her.
