Nekrolog: Den allestedsnærværende mundharpespiller Jørgen Lang er død

Da Paul Banks og violinisten Martin Andersen den anden dag stod på det hospice, hvor Jørgen Lang netop havde udåndet, sagde sidstnævnte, at ”Jørgen Lang havde været limen, der bandt deres band sammen”. Sådan skriver Paul Banks i sin fine nekrolog over vennen, som netop var død efter længere tids sygdom.

I mit liv som københavner, eller det, der ligner, har Jørgen Lang altid været der med sin mundharpe, som regel indstillet på følt og velspillet blues. Når vi hang ud på Strøget og små spillesteder som Lades Kælder, Drop In og Vognporten, ville Jørgen Lang markere sig med dygtige gademusikere som Krølle-Erik, og snart var det på fornemme adresser, når det gælder blues, at Jørgen Langs mundharper ville fyre den helt rigtige solo af i en sådan grad, at han blev den foretrukne solist, når en plade i danskrocken skulle have den autentiske lyd af Memphis eller Chicago. Han kunne ligesom det hele og debuterede på plade med det grønlandske band Sumé helt tilbage i 1973.

Alligevel var det især live, at vi husker Jørgen Lang og især først i duo med guitarist og sanger Paul Banks, som snart blev til en kvartet under navnet Paul Banks & MusikOrkestret med tilføjelsen af den dygtige violinist Martin Andersen og den nu afdøde bassist, Hugo Rasmussen (1941-2015).

Jørgen Lang var også fast medlem af navnkundige Delta Blues Band, hvor han havde ligeledes afdøde Troels Jensen (1946-2020) som kapelmester og som nærmest konstant var på landevejen og berigede publikummer med et nærvær, som var sjældent set mage. Så ville Jørgen Lang stå der med sit bælte med mundharper i alskens tonearter og steppe op med den helt egne følsomt blæste tone og twang og altid give sit ypperste til det samlede udtryk.

Han spillede næsten til det sidste, indtil han var for svag og først blev indlagt på hospital og så hospice, slidt op af levet liv.

Æret være hans minde.