Dyson har lige lanceret ny serie af headsets – Dyson OnTrac
Engelske Dyson er nok mest kendt for deres støvsugere, men faktisk har de også headsets på hylderne, og nu har de lige lanceret deres nye Dyson OnTrac headset-serie.
Der er masser af store løfte fra Dyson, blandt andet skulle støjreduktionen være ekstraordinær god og der skulle være op mod 55 timers brug i batteriet, som Dyson for resten har gemt i hovedbøjlen. Denne placering af batteriet skulle samtidig sikre en afbalanceret vægtfordeling.
For at sikre en god aktiv støjreduktion, benytter Dyson sig af en specialudviklet algoritme, der bruger otte mikrofoner til at registrere ekstern lyd 384.000 gange i sekundet, som så bruges til at fjerne eksterne støj fra den lyd der sendes ind i øret på brugeren.
Samtidig er headsettet designet med en indre geometri, der skulle hjælpe med til at reducere op til 40dB uønsket støj.
Ifølge Dyson kan hovedtelefonerne gengive lyde i frekvensområdet 6Hz til 21.000Hz, og selve ørekopperne er vinklet 13 grader mod øret, for at give en mere direkte lydoplevelse.
For at sikre gode opkald, har Dyson udstyret den nye serie af headsets med dobbelte beam-forming mikrofoner, så de effektivt kan samle din tale op når du er i gang med en telefonsamtale.
Endelig fortæller Dyson i pressemeddelelsen, at headsettet konstant overvåger lydstyrken i øret og omgivelserne, og indikerer potentielt skadelige niveauer gennem realtids rapporter i MyDyson-app’en.
Helt billigt er headsettet dog ikke, prisen kommer til at ligge på omkring 3.800 kroner, og så kan man tilkøbe ekstra ørekopper i forskellige farver for omkring 400 kroner pr. farve.
LÆS OGSÅ: Ny serie af helt trådløse headset til de aktive og eventyrlystne