Nyhed

Prøv din smartphone, inden du køber den

Samsung prøvet noget nyt – lån og test din næste smartphone gratis inden du køber den

I forbindelse med lanceringen af deres nye modeller af smartphones, Galaxy Z Fold6 og Galaxy Flip6, har Samsung lanceret et nyt tiltag, hvor kunder kan prøve deres næste smartphone, gratis og uforpligtende.

Producenten har, i samarbejde med YouSee og Elgiganten, sat gang i et forsøg, hvor kunderne kan låne en af de nye mobiler i op til 14 dage og se, om det er noget for dem. Den mulighed gælder også for de nye smarte ure, Watch Ultra og Galaxy Watch7.

Ifølge Samsung er årsagen, at det kan være svært at introducere en ny formfaktor, og ved at give folk en mulighed for at teste mobilerne, inden de køber dem, mener producenten, at det bliver lettere at introducere de nye foldbare mobiler.


Samsung fortæller også, at for at give deres kunder så god en oplevelse som muligt bliver mobilerne sat op sammen med dem, inden de forlader forretningen.

Det nye forsøg løber resten af året, og så vil tiden vise, om Samsung forlænger den nye ordning.

LÆS OGSÅ: Google på vej med ny streaming-gadget


ANNONCE