Projektet vil blandt andet undersøge, hvad der fører til de største klapsalver
Der er strenge konventioner for, hvornår man klapper, hvordan man klapper og hvornår man absolut ikke må klappe til koncerter. Mange koncertgængere, med hang til rytmisk musik, ved, at det er en uskik at klappe på 1 og 3, hvis musikker spiller i 4/4. På samme måde kan man hurtigt blive upopulær til den klassiske koncert, hvis man bryder ud i klapsalve mellem satserne i stedet for at vente til, at symfonien er slut.
Men hvad er bifald - og hvad betyder det i en musikalsk, kulturel og national kontekst? Det er nogle af de spørgsmål, et hold forskere håber at blive klogere på, når Aarhus Symfoniorkester fra næste år bliver omdrejningspunkt for et prestigefyldt fireårigt forskningsprojekt om publikumsadfærd.
Projektet ”CLAPS: Bifaldskultur i de danske koncertsale” har fået 6,2 millioner kroner i ryggen fra Danmarks Frie Forskningsfond og løber over tre koncertsæsoner, hvor man både filmer publikumsreaktioner og interviewer publikum og musikere ved Aarhus Symfoniorkester.
Målet for projektet er at kortlægge, hvad der fører til de største klapsalver og herved få større indsigt i de faktorer, der spiller med under en koncertoplevelse. Sidst i projektperioden skal studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium spille ved en række forsøgskoncerter, som blandt andet kan teste forskellige hypoteser omkring publikumsreaktioner.
I spidsen for projektet står Niels Christian Hansen, som underviser i musikteori ved Det Jyske Musikkonservatorium (DJM) og er adjunkt i kognitiv musikvidenskab ved Aarhus Universitet. I en pressemeddelelse fortæller han, at projektet kan være med at fortælle, hvilke tiltag i koncertoplevelser der virker, så endnu flere kan få positive oplevelser:
”Uden systematiske målinger af publikums begejstring ved kultursektoren ikke, hvilke tiltag der virker, og hvilke der slår fejl. Billetsalg afslører for eksempel kun forventet og ikke reel begejstring. Fordi deltagelse i kulturbegivenheder kan have positive effekter på vores mentale velvære, vil vi jo gerne inspirere endnu flere mennesker til at opleve kultur, herunder også musik, live. For at forstå den kultur, der udfolder sig live, er vi forskere derfor nødt til at tage en mere teori- og hypotesedreven tilgang, hvor vi observerer publikum over en længere periode. CLAPS er det første projekt, der for alvor gør det", siger Niels Christian Hansen.
Musikchef for Aarhus Symfoniorkester, Jesper Nordin, udtaler ligeledes i en pressemeddelelse, at projektet kan gøre orkesteret endnu klogere på deres eget publikum:
"I Aarhus Symfoniorkester er vi meget optaget af, hvad der rører og animerer vores publikum. Det er et centralt element i vores interne publikumsforståelse og en hjørnesten i vores overordnede publikumsudvikling, programplanlægning og ’dramaturgiske design’ af koncerterne. Niels Christian Hansens forskningsprojekt, CLAPS, er på den måde særdeles relevant og interessant for os, fordi det bidrager med store mængder rå data, som giver os en objektiv viden om og indsigt i vores publikum – særligt deres reaktioner og adfærdsmønstre. Det er sjældent, at en kulturinstitution som vores får mulighed for direkte at studere sit publikum på den måde, så vi er meget spændte på de empiriske resultater af forskningsprojektet,” udtaler orkestrets musikchef Jesper Nordin.
Projektet forventes igangsat september 2025, hvor Aarhus Symfoniorkester tager hul på sæson 25/26.
LÆS OGSÅ: Forskere rækker hånden ud til musiklyttere: Danmark er meget relevant for os
