Nyhed

FØRSTE GANG I 14 ÅR: Jane's Addiction tager på turné i originalt lineup

Den klassiske besætning er samlet for første gang siden 2010 og giver koncerter til august og september

Til næste år er det fyrre år siden, Los Angeles dannede ramme om dannelsen af det amerikanske, alternative rockband Jane's Addiction: Perry Farrell, guitarist Dave Navarro, Stephen Perkins på trommer og Eric Avery på bas.

Nu har bandet så annonceret deres første shows med original besætning siden 2010, hvor Avery valgte at forlade bandet. Han vendte tilbage i 2022 - hvor Navarro til gengæld måtte melde afbud til bandets turné, fordi han havde fået COVID19.

Den kommende turné finder sted i august og september i en række amerikanske byer. I sidste uge spillede bandet i London, hvor de også luftede den nye sang "Imminent Redemption," rapporterer Pitchfork.


Jane's Addictions seneste studiealbum er The Great Escape Artist fra 2011 - mens det klassiske, og nu gendannede, lineup ikke har indspillet sammen siden Ritual de lo Habitual fra 1990.

Gruppen kan også opleves på dette års Roskilde Festival, men om det er samme lineup, vides endnu ikke.

Duff ude af Jane´s Addiction


 

ANNONCE