Nyhed

Lana Del Rey efter hård kritik: Jeg har intet behov for oprejsning

Den albumaktuelle amerikaner taler ud om den massive kritik, hun var genstand for i sin karrieres første år

I begyndelsen af sin karriere fik Lana Del Rey meget kritik for, at mange af hendes sangtekster kredsede om hendes egne, ofte usunde kærlighedsrelationer. Flere kritikere betegnede tekstuniverset som "navlebeskuende" - og sangen "Ultraviolence" gav endda anledning til beskyldninger om at forherlige vold mod kvinder.

I et nyt interview med NME fortæller sangskriveren, hvordan meget har forandret sig siden dengang - og påpeger, at kvindelige sangskrivere i dag har friheden til at skrive om, hvad de vil. Og hvad angår hendes tidligere kritikere, føler Del Rey ingen behov for oprejsning. 

– Nej, for måske tre år siden havde jeg måske nok et behov for "frifindelse", men nu føles det bare sjovt (...) Jeg ved ikke...hvis du hænger i længe nok, kommer det bare til at føles let. Jeg har ikke behov for nogen retfærdiggørelse eller noget...jeg er bare glad for at være her," udtaler den kritikerroste sangskriver. 


Lana Del Rey udgiver countryalbummet Lasso til efteråret og indleder en række europæiske sommerkoncerter i Barcelona på fredag.

VIDEO: Se stærk duet mellem Billie Eilish og Lana Del Rey

 


ANNONCE