Nyhed

STÆRK FORTOLKNING: Her er Søns danske version af Billie Eilish-hit

Bandet har lige fulgt op på femstjernet Spot-koncert med et helt særligt covernummer

Det er blot tre uger siden, Søn høstede fem flotte GAFFA-stjerner for en særdeles veloplagt koncert på årets Spot Festival i Aarhus. 

"Hvis man er Søn-fan, og man ikke er sart, når det kommer til folkeligt sceneshow, så må koncerten have været festivalens bedste. For os andre var det nu stadig en af Spots velgjorte popkoncerter og en forrygende måde at bruge sin lørdag eftermiddag på," konkluderede vores anmelder.

Nu har Søn så atter gjort sig heldigt bemærket - denne gang med en stærkt personlig, dansksproget fortolkning af Billie Eilish-hittet "What Was I Made For?" fra sidste års stærkt omtalte Barbie-film.


Anledningen var P6 Beats seks timer lange udsendelse P6 elsker Billie Eilish: Det smukkeste mareridt, som blev bragt lørdag i anledning af den amerikanske stjernes aktuelle album Hit Me Hard & Soft.

Her gennemgik de to værter Mads Gundersen og Marie Hobitz Eilishs værk og karriere og havde desuden inviteret en række danske kunstnere til at give deres bud på udvalgte Eilish-sange - herunder altså Søn, hvis særlige cover kan høres lige her: 

De fantastiske fem faker fem-stjernede orgasmer

 


ANNONCE