Du skal skynde dig, hvis du vil sikre dig en billet
Sidste år var første gang, Grøn kunne melde udsolgt i alle koncertbyer. Nu ser det ud til, at de kan forvente det samme billetsalg igen i år. Allerede nu kan Tuborg og Muskelsvindfonden nemlig fortælle, at fem ud af de otte byer er udsolgt.
Koncertdagene i henholdsvis Aarhus, Valby, Næstved, Odense og Tårnby er alle blevet udsolgt på en måned. Der er stadig billetter at hente i Aalborg, Kolding og Esbjerg, når Grøn-karavanen kører igennem det danske land fra den 18. til 28. juni.
”Vi er pavestolte af det program, vi præsenterer i år, og taknemmelige for den kærlighed som vores gæster viser os. Tak fordi I bakker op,” fortæller indsamlingschef i Muskelsvindfonden, Theis Petersen, i en pressemeddelelse, og tilføjer:
"Grøn er en fest, der gør en forskel. Både for vores frivillige, vores gæster, artisterne og ikke mindst mennesker med Muskelsvind. Vi glæder os til at se jer!".
Med på den grønne karavane i år er kunstnerne Tobias Rahim, Scarlet Pleasure, TV-2, Blæst, Burhan G, Jada, Kesi og Hugorm. Hvis du skal have sikret din billet til en af de tre byer, der ikke har meldt udsolgt nu, kan du finde informationerne lige her.
Overskuddet fra Grøn Koncert kan sætte skub i vigtig forskning i muskelsvind