Den danske elektroniske trio præsenterer en såkaldt 360-graders koncert til november næste år
Av Av Av vender tilbage med spektakulær 360-graders koncert i Poolen på Refshaleøen i København lørdag den 8. november 2025. Efter en udsolgt koncert i Store Vega i oktober løfter den elektroniske trio, bestående af Martin Skovbjerg, August Fenger og Anders Dixen, ambitionerne endnu højere og lover en koncertoplevelse ud over det sædvanlige. Det oplyser en pressemeddelelse.
Med deres største headlinershow til dato satser Av Av Av på at skabe en intens og omsluttende koncertoplevelse, hvor publikum kommer helt tæt på i en eksklusiv 360-graders opsætning, forklarer meddelelsen. Dertil fremhæver de desuden Refshaleøen som "et af Danmarks epicentre for elektroniske events", hvorfor der er lagt op til en spektakulær koncertoplevelse til november næste år.
Billetsalget starter allerede på fredag den 15. november kl. 10:00 og kan tilgås her. I morgen, torsdag den 14. november, starter presale gennem Poolens nyhedsbrev og smash!bang!pow! som kan tilgås her.
Varm op til koncerten med deres seneste album Need 4 Speed her:
LÆS OGSÅ: Av Av Av giver fredag en helt ny mening