GAFFA Photo Awards ønsker at øge interessen for musikfotografering og give unge fotografer en chance for at konkurrere med de mere etablerede
Konkurrencen er sponsoreret af Fotografuddannelsen (mediacollege.dk), Polaroid, Richoc, Tamron og Ritzau/Scanpix.
Det gode musikfoto kan forevige musikminderne. Et magisk splitsekund kan fanges med et enkelt klik, hvor følelser, udtryk og oplevelser gemmes ned i en altomfavnende vidnesbyrd for en unik oplevelse.
I år åbner vi atter dørene til GAFFA Photo Awards, der hvert år tiltrækker mere end 1000 fotografer, der tilsammen indsender over 5000 billeder i forskellige kategorier. Konkurrencen blev afholdt for første gang i 2009, og hvert år gennemgår en håndplukket jury alt materialet i jagten på skønhed, aktualitet, kvalitet og originalitet. Alt dette for at udvælge vinderne og give dem mulighed for at nå ud med deres evner til et bredt publikum.
Alle kan deltage i GAFFA Photo Awards, og der er ingen krav til udstyr eller teknologi. Vi accepterer dog kun digitale billeder.
Vi har fire forskellige kategorier, hvor du kan deltage, plus en hovedpris for Årets Musikfoto, hvor specialjuryen udvælger en vinder blandt alle indsendte billeder. De andre kategorier er: Feature, Portræt, Live og Publikum.
Alle vinder-billederne indgår i vores februarnummer, og vinderen findes den 10. januar. Præmierne, du kan vinde, har en samlet værdi på over 10.000 kroner samt en eventuel udstilling på rockmuseum. Konkurrencen er i gang nu og deadline for deltagelse er den 28. december 2024.
Læs mere og deltag i konkurrencen her.
Foto ovenfor: Simon Staun, vinder af Årets Musikfoto og Feature ved GAFFA Photo Awards 2022, der dengang udtalte:
– Jeg har fulgt Malurt tæt siden genforeningen og de første koncerter i 2020. I Den Fynske Landsby i Odense i august i år fik jeg lov at overvære Michael Falch lave sine faste meditations- og stemmeøvelser. Det er et rum, han sjældent lukker andre mennesker ind i, og jeg synes, at billedet med hånden for øjnene understreger sårbarheden. Alle kan se, det er Michael Falch, men kompositionen sætter en masse tanker i gang, som et traditionelt portræt måske ikke gør.
LÆS OGSÅ: GALLERI: Her er vinderne af GAFFA Photo Awards 2022