Nyhed

Dial Zero bryder stilheden med ny single “Speed Wobbles”

Efter flere års stilhed er Dial Zero tilbage med en ny single - der endda leder op til et kommende album

Efter flere års tavshed er det danske alt-rockband Dial Zero tilbage med ny musik. I dag udgiver bandet nemlig singlen "Speed Wobbles" – en intens og eksperimenterende energiudladning, der trækker tråde til 90'ernes progressive støjrock og er inspireret af Radiohead og Sonic Youth. Det oplyser en pressemeddelelse.

Udover at være den første nye sang i lang tid, markerer den samtidig det første udspil fra bandets kommende album Oval Alumni, som lander den 31. januar 2025.

Kreativitet i karantæne
"Speed Wobbles" blev til under coronapandemiens nedlukninger og startede som idéer udvekslet på bandets WhatsApp-tråd, forklarer pressemeddelelsen. Det blev dermed en slags kreativ "overlevelsesstrategi" for Dial Zero, der gennem denne proces fandt nye måder at arbejde sammen på, selv når fysisk samvær ikke var muligt.


Hør resultatet her:

ANNONCE