Satiregruppen overgår blandt andre Annika og Kesi på den danske albumhitliste
Selvom hitlisten som regel domineres af den nyeste musik - og da særligt i top 10 - sniger der sig af og til en gammel kending med i feltet. Det er tilfældet i denne uge, hvor den mere end 20 år gamle opsamlings-cd betitlet Gramsespektrum - Greatest Hits 1996-98 ligger nummer syv på den danske albumhitliste.
Læs også: OPLEV: Legendarisk satiregruppe fra 90'erne genopstår i nyt format
Med placeringen som nummer syv overgår satiregruppen - der i 2024 annoncerede deres comeback og i øjeblikket turnerer i Danmark med en række shows - navne som Annika, Bad Bunny og Kesi.
Gramsespektrum, bestående af Simon Bonde og Peder Thomas Pedersen, startede som et satirisk dansk radioprogram under navnet Go! Nyhederne som et indslag i ungdomsprogrammet Go! på DR P3. Duoen skiftede i løbet af 1996 navn til Gramsespektrum, under hvilket de lavede radio og senere tv. Opsamlings-cd'en Gramsespektrum - Greatest Hits 1996-98 blev udgivet i 1998 og nåede både at ligge 25 uger på top 20-hitlisterne samt at være det 13. mest solgte album som den højeste placering. Efter udgivelsen gik duoen hver til sit.
Læs også: Gramsespektrum klar med vinylplade og uhørte sange inden turnéstart
Kort før duoens turnéstart i januar 2025 genudgav de Greatest Hits 1996-98 i vinylformat med to nye remixes, der har features fra både Blæs Bookie og Homeboy Dollargris.
Hør de nye remixes og Greatest Hits 1996-98 her. Artiklen fortsætter under opslagene.
Bag Hitlisten står de danske musikselskabernes brancheorganisation IFPI, og analysevirksomheden M&I Service, der holder øje med markedet for salg og streaming af indspillet musik i Danmark. Du kan se hele album top-40-listen her eller top 10 nedenfor.
LÆS OGSÅ: PORTRÆT: Kendrick Lamar – rapperen, der gik fra ghettoen til Super Bowl