Thomas Helmigs album om sønnen Hugo "gik rent ind" hos GAFFAs anmelder, og indtager nu også førstepladsen på den danske albumhitliste
I går delte produceren bag Thomas Helmigs anmelderroste Sortedam, Emil Falk, en historie på Instagram, hvori han meddelte, at albummet var strøget ind på førstepladsen på den danske albumhitliste.
Kort forinden delte Thomas Helmig selv en stor tak til danskerne for at have taget så godt imod albummet. I billedbeskrivelsen skriver han: "'At sige jeg er overvældet, ville være en underdrivelse'. Jeg er dybt taknemmelig for den måde Sortedam er blevet modtaget på. Tak for at I lytter og tak for hver en hilsen og hver en kommentar".
I kommentarfeltet skriver brugere blandt andet: "Tak for tonerne, teksterne, følelserne, smerter og sorgen", "Tak for et befriende album, der går lige i hjertet og rammer en, og som giver tårerne og tankerne frit løb,” samt "Så gennemført smukt og rørende skabt". Desuden kommenterer sangeren Andrea Lykke: "Vi tudbrøler stadig herhjemme, når vi lytter. Tak for det smukkeste danske musik længe," mens Lis Sørensen og Peter Frödin sender sine offentlige kondolencer gennem kommentarer med flere røde hjerter.
Rørt anmelder
Sortedam fik seks ud af seks stjerner af GAFFA anmelder, og albummet blev beskrevet som "autentisk og uomgængelig" samt bestående af "skønhed og stor smerte i et". Albummet er nemlig et symbol på, at Aarhus-ikonet, faderen, ægtemanden og alle de andre titler, Helmig har påtaget sig gennem karrieren, forsøger at sorgbearbejde det alt for tidlige tab af sønnen og musikeren Hugo Helmig. Dertil skriver anmelderen: "Her – små to år efter – udsender Thomas Helmig syv nye sange, der alle handler om sønnen og savnet. Og jeg må sige, at sangene, alle sangene går rent ind."
Som sagt er albummet nu også "gået rent ind" på førstepladsen på den danske albumhitliste, hvilket er et tegn på, at anmelderen ikke er ene om sin anerkendelse af værket, som er et symbol for- og bearbejdelse af en kæmpe smerte på én og samme tid.
Hør Sortedam her:
LÆS OGSÅ: Mange mindes Hugo Helmig: Jeg vil for evigt fortælle min datter om hendes onkel
