Nyhed

Dans, sårbarhed og turné: Asbjørn annoncerer koncertdatoer

Turnéen hedder Secrets Our Body Hold Tour 2025 og finder sted i foråret næste år

Den danske pop-rebel Asbjørn udgiver sit fjerde album, The Secret Our Bodies Hold, den 1. november 2024 og annoncerer nu en tilhørerne albumturné i marts 2025.

Albummet er, ifølge en pressemeddelelse, en kunstnerisk manifestation af menneskets frigørelse, hvor sårbarhed og styrke mødes i et unikt musikalsk udtryk. Derfor inviterer turnéen til refleksion over kroppen og dens indre hemmeligheder, og bringer Asbjørn rundt i fem danske byer i foråret.

I pressemeddelelsen fortæller Asbjørn: "På albummet såvel på denne turné danser jeg mig mod til at være sårbar og oversætter bevægelser til musik, med al den vildskab og uforudsigelighed det medbringer - det bliver showets bankende hjerte" og tilføjer, at lydlandskabet er inspireret af blandt andet Madonna, Spice Girls og David Bowie, som alle har en væsentlig del af hans musikalske opdragelse.


Med udgivelsen af albummets førstesingle "A Door! A Window! og forrige album, der blandt andet har opnået fem stjerner fra GAFFA, har musikeren etableret sig som en unik stemme på den danske musikscene og kan opleves live på sin 2025-turné.

Turnédatoer:
6. marts 2025 – Posten, Odense
12. marts 2025 – VEGA, København
13. marts 2025 – Unge- & Kulturhuset, Grindsted
15. marts 2025 – Radar, Aarhus

Varm op til koncerten med Asbjørns seneste single: 


LÆS OGSÅ: ASBJØRN-INTERVIEW: Han er kommet for at danse

ANNONCE