Franske Oklou optræder i DR Koncerthuset den 25. februar 2025
Marylou Mayniel bedre kendt under kunstnernavnet Oklou spiller i Danmark den 25. februar 2025 i DR Koncerthuset.
Oklou er en fransk sanger, og producer, der, med en opvækst der bød på træning i klassisk klaver og cello som barn, har udviklet en stil, der trækker på mange forgreninger indenfor musikkens verden. Hun er blandt andet inspireret af ambient musik, trance, alternativ r&b og artister som Arca, Palmistry og James Blake.
Oklou udgav sin debut-ep Avril under kunsternavnet Loumar i 2014. Foruden at udgive musik i eget navn dannede hun en kvindelig dj-gruppe i Paris med navnet TGAF (These Girls Are on Fiyah). Da hun senere rykkede teltpælene op og flyttede til London tilsluttede hun sig klubkollektivet Nuxxe.
Det banede vejen for hendes ep Rite Of May (2018), der blandt andet inkluderer producere som Sega Bodega, Bok Bok og Krampf. Efterfølgende udgav hun et par singler, der ledte til hendes debut-mixtape Galore i 2020. Desuden har hun udgivet officielle remixes som Caroline Polacheks "Door" og Dua Lipas "Fever".
Senest var hun aktuel med singlen "Family and Friends", der, ifølge en pressemeddelelse, viser hendes nye evne til at skab et dybt følelsesmæssigt rum, som både er personligt og universelt. Hør den nyeste single nedenfor.
Sidst, Oklou var i Danmark, debuterede hun på dansk jord i efteråret 2021 på Hotel Cecil i København.
Billetsalget til hendes kommende danske koncert finder sted fredag den 18. oktober klokken 10:00 via luger.dk og drkoncerthuset.dk
Hotel Cecil annoncerer dansk debutkoncert med fransk stjerneskud