DMA Jazz offentliggør de nominerede og annoncerer to ny kategorier for at favne bredere på den danske jazzscene
For andet år i træk lægger Store Vega scene til Danish Music Awards Jazz, der finder sted den 9. december. Kresten Osgood vil være aftenens vært, og udover uddelingen af otte prestigefyldte statuetter kan publikum se frem til musikalsk underholdning fra en række talentfulde kunstnere, herunder Maria Bertel Monophonic og Bissesvinet.
Konkurrencen er i år hårdere end nogensinde før. Ved prisuddelingen i 2022 blev der indstillet et rekordhøjt antal udgivelser på 179 i alt. Dette tal er blevet overgået i år, hvor hele 218 danske jazzudgivelser er blevet indstillet til DMA Jazz.
I en pressemeddelelse lyder det at, hovedakademiet har arbejdet intenst, lyttet og voteret sig frem til et nomineringsfelt, der både afspejler bredden og den høje kvalitet i dansk jazz. Derudover har de som noget nyt fået et liveakademi, der nominerer livemusikere og spillesteder i to nye kategorier: Årets Livenavn og Årets Scene.
For at sikre en retfærdig og mangfoldig vurdering af jazzmusikken er bedømmelsesmetoderne blevet tilpasset gennem årene for at sikre et diverst felt:
"Vi ønsker at hylde mange forståelser af musikalsk kvalitet såvel som mangfoldigheden af dygtige jazzmusikere i Danmark. I JazzDanmark kræver diversitetsarbejdet løbende evaluering og tilpasning, fortæller JazzDanmark og tilføjer:
"Vi har i flere år brugt blindlytning, hvor akademimedlemmer først senere får kendskab til kunstnerne bag de indstillede udgivelser. Denne metode har haft både fordele og ulemper. Sidste år introducerede vi en ny metode."
Metoden forlyder, at akademimedlemmerne har indvilliget i at sikre maximum 70% homogenitet i deres udvælgelser, målt på parametre som undergenrer, instrumentering, anciennitet og køn, mens JazzDanmark nedsætter et akademi, der arbejder med mangfoldighed i kombination med personlig kvalitetsvurdering.
De nominerede til DMA Jazz 2024 er:
Årets Jazzudgivelse:
Balvig / Bülow / Christensen - Lost in Landscapes (Jæger Community)
Jakob Buchanan - Song & Wind (Our Recordings)
Mathias Heise - Mouth Games (Storyville Records)
Jasper Høiby - 3Elements: Like Water (Edition)
Cornelia Nilsson - Where Do You Go? (Stunt Records - Sundance Music)
Kresten Osgood Quintet - LIVE AT H15 STUDIO (ILK Music)
Karmen Rõivassepp & Abekejser - Wonder Who (Jæger Community)
Jesper Thorn - Dragør (April Records)
Årets Musiker:
Thommy Andersson for Thommy Andersson/Kirk Knuffke - A little more so (Gateway Music)
Maria Faust for Maria Faust Jazz Catastrophe: 3rd Mutation - Moth (Bush Flash Records)
Nikolaj Hess for Nikolaj Hess - At the Movies (This Is Care Of)
Marilyn Mazur for Jakob Buchanan - Song & Wind (Our Recordings)
Anders Mogensen for Anders Mogensen - Free Floating (AMM Records)
Cornelia Nilsson for Cornelia Nilsson - Where Do You Go? (Stunt Records - Sundance Music)
Anna Prinds for Tigeroak - Stay Close (April Records)
Rasmus Sørensen for Rasmus Sørensen with Alexander Claffy & Kendrick Scott - Balancing Act (April Records)
Årets Jazzkomponist:
Astral Cinema for Astral Cinema - Astral Cinema (Sound by Struck)
Søren Bebe for Søren Bebe Trio - Here Now (From Out Here Music)
Jakob Bro for Jakob Bro - Music for Black Pigeons (Loveland Records)
Jakob Buchanan for Jakob Buchanan - Song & Wind (Our Recordings)
Astrid Engberg for Astrid Engberg - Trust (Creak Inc. Records)
Makiko Hirabayashi for Makiko Hirabayashi Trio - Meteora (Enja)
Mark Solborg for Mark Solborg - BABEL (ILK Music)
Kathrine Windfeld for Kathrine Windfeld Sextet - Aldebaran (Stunt Records - Sundance Music)
Årets Alternative Jazzudgivelse:
Jeppe Zeeberg - Occasionally, Good Things Do Happen (selvudgivet)
Maria Faust Jazz Catastrophe: 3rd Mutation - Moth (Bush Flash Records)
Rasmus Holm Quartet x Crush String Collective - anXietY Suite (Gateway Music)
Rumpistol - Going Inside (Raske Plader)
Signe Emmeluth - Banshee (Motvind Records)
Årets Nye Jazznavn:
Christian Holm-Svendsen - Totem (April Records)
Jacob Djursaa - Drømmesyn (Jæger Community)
Smag På Dig Selv - SPDS (Stunt Records - Sundance Music)
Vingborg/Valencia - What Grows Grieves (Turn It Over Records)
Øyunn - Aspects (Midnight Confessions)
Årets Single:
Amalie Dahl’s Dafnie - We don’t want your stupid war (Sonic Transmissions Records)
Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg - Bamananyanke (April Records)
Frans Bak feat. Sinne Eeg - Lonely Waltz (Storyville Records)
Lis Wessberg - Behind the Walls (April Records)
OTOOTO - Duras (April Records)
Årets Livenavn:
Smag På Dig Selv
Vs DooM
Årets Scene:
Center for Dansk Jazzhistorie, Aalborg
Jazzy Days, Tversted
KLEIN / Karens Minde Kulturhus, København
Billetsalget er i fuld gang og kan købes her.