Nyhed

Efter hjerteskærende tab: Zayn Malik udskyder turné

Udmeldingen sker på baggrund af det tragiske tab af Maliks tætte ven og kollega, Liam Payne

Det tidligere One-Direction medlem, Zayn Malik, har meddelt, at han udskyder sin kommende USA-turné på baggrund af det tragiske tab af sin tætte ven og kollega, Liam Payne. Det beretter flere medier, herunder amerikanske NME.

Malik skulle oprindeligt have optrådt i USA senere på måneden som en del af sin Stairway To The Sky-turné i forbindelse med det fjerde soloalbum Room Under The Stairs, som udkom tilbage i maj. Efter hændelsen har Malik dog besluttet at udskyde koncerterne til januar 2025. Det skriver han på det sociale medie X:
"I lyset af det hjerteskærende tab, jeg har oplevet denne uge, har jeg besluttet at udskyde den amerikanske del af turnéen til januar. Billetterne vil fortsat være gyldige til de nye datoer, som jeg nok skal dele så snart det hele er faldet på plads. Jeg elsker jer alle og tak for jeres forståelse og kærlighed."

LÆS OGSÅ: NÅR ET IDOL GÅR BORT: Hvordan skal vi håndtere sorgen?

ANNONCE