Nyhed

Heartland offentliggør nyt hovednavn - og ni andre artister

Den fynske festival offentliggør 10 nye navne, herunder en stor canadisk verdensstjerne som hovednavn om fredagen

Fynske Heartland Festival har netop offentliggjort endnu et hovednavn til 2025-programmet samt ni andre artister. Den canadiske verdensstjerne Alanis Morissette bliver hovednavn om fredagen på festivalen, hvortil følgende ni navne spiller, når Heartland finder sted den 12. til 14. juni 2025 ved Egeskov Slot.: The The, Cat Power, Jonah Blacksmith, Emma Sehested Høeg, Altın Gün, Turboweekend, Los Bitchos, Figurines og Efterklang.

De 10 nye navne slutter sig til det allerede offentliggjorte hovednavn Justin Timberlake, og danner et foreløbigt program, som festivaldirektør, Ulrik Ørum-Petersen, udtrykker stor begejstring for i en pressemeddelelse: 
“Vi er utroligt stolte over at præsentere en af de mest markante stemmer indenfor alternativ rock, når Alanis Morissette gæster Heartland til sommer. Hendes ikoniske album Jagged Little Pill har sat dybe spor i musikverdenen, og det bliver en helt særlig oplevelse at høre klassikere som "Ironic" og "You Oughta Know" live på Greenfield-scenen. At vi også kan løfte sløret for, at blandt andre Cat Power, The The og Emma Sehested Høeg optræder på Heartland 2025, gør kun glæden endnu større!”

Forbedret campingområde
Med dagens offentliggørelse sætter Heartland også udvalgte overnatningstilbud i presale til nyhedsbrevsmodtagere, hvormed gæsterne på sommerens festival kan se frem til at møde et nyt og forbedret campingområde. Ifølge en pressemeddelelse flytter Bed & Camp; Breakfast, Hotel Heartland og Caravan Camping nemlig ind i et nyt område, hvor der vil være endnu bedre mulighed for at slappe af og få sig en god nats søvn, når man er mættet af festivalens mange tilbud. Det regulære salg af overnatningstilbud starter onsdag den 16. oktober kl. 10.00.


 

ANMELDELSE: Dronningen af direktørtid glimrede glimtvis

 


ANNONCE