Nyhed

Jay-Z og Beyonces advokat raser over Diddy-kommentar

En kommentar, der kobler de to stjerner til Diddy-sagen, fik advokat til at springe til

Piers Morgans show Uncensored blev i denne uge censureret, da en kommentar fra sanger Jaguar Wright, der kobler Jay-Z og Beyonce sammen med den varetægtsfængslede Sean "Diddy" Combs, blev fjernet fra afsnittet af parrets advokatteam. 

I afsnittet fortæller Jaguar Wright, ifølge Vulture: "I fire år har jeg ikke bare skreget Diddy, men Diddy og Jay-Z er monstre," og hævdede desuden, at Jay-Z og Beyoncé har hundredvis af "ofre".

Kommentaren fra showet, der blev vist den 2. oktober, fik hurtigt advokaterne til at tage fat i Piers Morgan. I en video fra TMZ Live, fortæller parrets advokat Alex Spiro om hændelsen og forklarer, at den "tilfældige rygtemølle" ikke kun skader de omtalte, men også overdøver "stemmerne fra de rigtige ofre."


Blot en uge efter det omtalte afsnit af Uncensored, gav Piers Morgan en offentlig undskyldning til parret i en monolog i showet den 8. oktober. Piers Morgan fortalte her, at parrets advokater rakte ud til ham og fortalte, at Wrights påstande var "fuldstændig falske og ikke har noget grundlag i virkeligheden". Desuden tilføjede han, at afsnittet af showet vil fjerne påstandene efter en "juridisk anmodning":

"At redigere interviews er ikke noget, vi tager let på i et program kaldet Uncensored. Men ligesom det velkendte eksempel med at råbe 'ild' i en overfyldt teatersal, er der også juridiske grænser for os," sagde Morgan og tilføjede: "Og vi undskylder til Jay-Z og Beyoncé."


Påstandene kommer i kølvandet på et pressemøde om Diddys igangværende retsforløb, hvor advokat Tony Buzbee afslørede, at flere mennesker og parter med indblanding i sagen, som "opmuntrede til eller muliggjorde" forbrydelserne, altså dem, "der var til stede og intet gjorde for at stoppe det", vil blive ramt af anklagerne, og tilføjede: "De navne, vi vil nævne, forudsat at vores efterforskere bekræfter og understøtter, hvad vi er blevet fortalt, vil være navne, der vil chokere jer."

Diddy sidder lige nu varetægtsfængslet for anklager vedrørende menneskehandel, seksuelle overgreb, drugging og andre voldsomme handlinger. I denne uge kunne Tony Buzbee desuden dele, at hele 12.000 har ringet til en "Diddy-hotline" bare 24 timer efter pressemødet, hvor han informerede om 120 nye anklager i sagen. Vi opdaterer løbende sagen her.

Overblik: Her er alt, du skal vide om Diddy-sagen


ANNONCE