Du finder bladet på en café, et bibliotek, en uddannelsesinstitution, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig
Forsiden er prydet af Emma Sehested Høeg, der er aktuel med sit debutalbum. Emma Sehested Høeg har en mission: hun vil sætte kunsten fri og gøre op med kasserne. Hun vil sprænge grænserne mellem genrer og formater. GAFFA har mødt multikunstneren til en snak om at udforske grænsefladerne mellem udtryksformer, rum, roller og karakterer – og om balancen mellem at bryde fri af dem og bruge dem, så kunsten kan åbne sig og vokse.
De sidste fire år har været de hårdeste i School of X alias Rasmus Littauers liv. Han har oplevet glæden ved at blive far, men det betød også, at al musikken for en tid gik i stå. Nu er han tilbage med et nyt album som School of X.
Med sit tredje album kigger Dean Lewis på sin karriere og reflekterer over en rejse, der har været fyldt med opture, men også har haft sine bagsider.I år er det 30 år siden, The Offspring fik deres helt store gennembrud. Meget har ændret sig siden, men der er stadig liv i punken. Det er der også i The Offspring, der bare finder inspiration i nogle lidt andre ting, end de gjorde engang.
Aarhusianske Dayyani er aktuel med sit debutalbum Recipe for Love. Selv om albummet var legende let at skrive for hende, har det langtfra været tilfældet tidligere. Hun troede nemlig ikke, hun skulle være popsanger, og da slet ikke sangskriver.
Du kan også nyde interviews med koncertaktuelle Arooj Aftab, med debutalbumaktuelle Beinir og Gorgeous, læse om den bogaktuelle feministiske debattør Emma Holtens musiksmag, om Månedens Spillested og Månedens Event, stribevis af albumanmeldelser samt de faste indslag i vores introsektion, nærmere betegnet redaktørens Leder, Minus Til Plus, Hold Øje Med, Bedst Lige Nu, Album På Vej, Klumme og Soundtrack Til Livet.
Du kan læse bladet online eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin uden digitale forstyrrelser. Du finder bladet på en café, et bibliotek, en uddannelsesinstitution, i en pladebutik, på et spillested eller hos en anden kulturinstitution nær dig. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 49 kroner: tilmeld dig GAFFA+ Premium her.