Nyhed

Qobuz lancerer lydformat i højformat til download af musik

Streamingtjenesten Qobuz tilbyder nu deres brugere download af musik i et særligt format, der bevarer lydkvaliteten

Den franske streamingtjeneste, Qobuz, er kendt som det sted du skal gå hen, hvis du ønsker at streame musik i ekstra høj kvalitet. Det har dog haltet lidt med musik, der kan spilles offline, ikke mindst når vi snakker om musik i høj kvalitet.

Det skal der gøres noget ved nu, og til det formål har Qobuz introduceret lydformatet DSD (Direct Stream Digital) og DXD (Digital Extreme Definition).

DSD er et højopløst audioformat, der sampler i området 24-bit/88.2 kHz. Men til forskel fra andre formater der samler i samme område, er DSD bedre til at lagre musikken i et lille og effektivt format.


DXD samler på 24-bit/352.8 kHz eller 32-bit/252.8 kHz. Det er et effektivt format, men Qobuz har dog ikke så mange filer i det format endnu, da de indtil videre har koncentreret sig om DSD-formatet, hvor de, ifølge en pressemeddelelse, har omkring 22.500 filer til download.

Med det nye format, og de numre der har lagt tilgængeligt til download her, har Qobuz rettet blikket mod den yngre generation af brugere. Det går fint og hånd i hånd med dén lancering af meget nedsatte priser til studerende, de for nyligt var ude med.

LÆS OGSÅ: Bose klar med lille hjemmehøjttaler


ANNONCE