Nyhed

Resonator Festival offentliggør årets program

Resonator Festival inviterer til en musikalsk jordomrejse med et bredt spænd af kunstere fra ind- og udland

Musikfestivalen Resonator løb for første gang af stablen i 2021. Dengang var præmissen simpel: over fem dage havde man mulighed for at opleve musik fra alle verdenshjørner. I år gentager de succesen, som denne gang foregår over tre dage den 7.-9. november 2024.

Bag Odense-festivalen står et fælleskab mellem forskellige kulturelle institutioner, herunder Kulturmaskinen, Posten, Second to the Left, Studenterhus Odense, Odense Musikbiblioteket, Momentum og Tempi

Resonator er en festival, der inviterer publikum til at opleve roots-musikkens rytmer fordelt på seks forskellige spillesteder i Odense. Størstedelen af arrangementerne afholdes på Kulturmaskinens scener, Frølageret og Magasinet, på Posten, Studenterhus Odense og Dexter. Festivalen forsøger at skabe en dybere forståelse og nysgerrighed ved at tilbyde koncerter, artikler og podcasts, der spænder bredt i forhold til forskellige kulturer og kunstformer.


I en pressemeddelelse fortæller arrangørerne bag, at de udvælger de forskellige kunstnere i den ikke-kommercielle og underrepræsenterede musik, der åbner op for at skabe et unikt program med inspirationer fra store dele af verden. 

Årets line-up byder derfor på verdensmusik fra blandt andre indiske marrokanske Asmâa Hamzao & Bnat Timbouktou, den indonesiske gruppe Seni Reak Juarta Putra og den danske trio Stundom i selskab med klarinettisten Jonas Frølund. 

Artiklen fortsætter under videoen


Fuldt line-up til Resonator Festival 2024: 

Asmâa Hamzao & Bnat Timbouktou / Bitoi / Bilal Irshed & Lars Fiil / Bjonko / Det Yderste Hav / Drikkeviser / El Khat / Fjärin / Ki! / Kin'gongolo Kiniata / Lakha Khan / Lenhart Tapes / Loud Tiger / Mirha Klippel / Roots Koret / Seni Reak Juarta Putra / Stundom & Jonas Frølund / The Handover / The Sorcerers / Total Hip Replacement / Waclaw Zimpel / Saaraga 


I forbindelse med festivalen lanceres en ny rabatordning, der skal sikre billetsalg i vækstlaget i landets tre største byer. 

Billetter kan købes her

Ny rabatordning skal støtte niche-talenter i vækstlaget i landets tre største byer

ANNONCE