Nyhed

100 års historie pakkes ned i nyt – dyrt – headset

Bang & Olufsens nye Beoplay H100 lover uovertruffen kvalitet og en meget, meget høj pris

De nye hovedtelefoner Beoplay H100 er en videreudvikling af Beoplay H95, og producenten lover, at H100 leverer "uovertruffen lyd i høj kvalitet, enestårnede digital støjreduktion, en modulær konstruktion og et smukt design".

Det er store ord, men med en pris på næsten 11.000 kroner bør der også være mange og høje forventninger til det nye headset.

I en pressemeddelelse fortæller Kristian Teär, CEO for Bang & Olufsen, at Beoplay H100 skulle overgå alt, de har opnået i kategorien gennem snart 100 år.


Beoplay H100 har et ridseafvisende touch-interface i hærdet glad på siden, en aftagelig hovedbøjle pakket ind i special-strikket tekstil og ørepuder fremstillet af blødt lammeskind.

Det nye headset er udstyret med 40mm specialfremstillede titaniumenheder, monteret bag aluminiumsgitret og kommer i tre farver: Infinite Black, Hourblass Sand og Sunset Apricot.


Endelig oplyser Bang & Olufsen, at H100 er fremstillet ud fra deres cirkulære principper, hvilket betyder, at det er designet ud fra deres cradle-to-cradle-princip, og producenten forventer, at hørebøfferne får en officiel certificering i løbet af 2025.

LÆS OGSÅ: Nyt headset til sportsfolket lover høj grad af komfort

ANNONCE